Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
FÆRØISKE FOLKESAGN.
at ban nok skulde hevne sig. Han gav sig i Krigstjeneste i Holland,
og udmærkede sig der ved sit Mod og sin Forstand, saa at Kong
Frederik d. 2den indkaldte ham igjen i sin Tjeneste, og udrustede ham
en liden Fregat at fore imod Sorovere og Fribyttere, der meget
foruroligede Handelen. Magnus havde egentlig sin Bolig i Bergen, men i
tre Vintre laae han i Vinlerleic i Kongshavn (Skålahotn) i Ostero.
Magnus opholdt sig da mest hos sin Broder, Joen Lagmanden, der havde
den store Kongsgaard i Lamhauge i Fæste. Af Skibets Besætning holdt
20 Mand Vagt ombord efter Omgang; de ovrige vare fordeelte paa de
store Gaarde paa de nordlige Oer. Mandskabet var meget hengivent
til Drik og Løsagtighed, saa at 300 uægte Bom bleve i disse 3 Aar
bekjendte paa Mandskabet, og nogle Qvinder erklærede at være
voldtagne. Magnus Selv avlede en uægte Son, Rasmus Magnussen f, siden
Bonde i Haraldsund paa Kuniien, om hvis Son, Guttorm i Mule,
Færingerne endnu vide mange Historier at fortælle, idet han var bekjendt
for sin Styrke og Kundskab om Runer til at drive Hexeri med.
Færingerne vare derfor ikke saa tilfredse med Magnus Heinesens
Forhold og Forsvar, som det maatte synes af hans Bedrifter, der vei
ere sande, idet han har lagt Mod, Saildbed og Krigserfarenhed for
Da-gen, men de vare dog ikke til nogen virkelig Beskyttelse for
Færingerne ; thi vel erobrede han nogle Sord verskibe, men mest under Norge
og solgte Byttet der. Men han maatte flere Gange vige for Overmag-
ten, og saaledes flygtede han engang paa Færderne til Hestden, hvor
man endnu finder Dynger af Steen, som han havde ladet samle, for at
rulle dem ned paa Fjenderne. Derfor maatte Færingerne alligevel see
til at holde gode Miner med Fribytterne og handle med dem, skjøndt
Kongen havde givet Hamborgerne Handelen i Forpagtning. Nogle
Fribyttere hevnede og paa Færingerne den Skade, Magnus havde tilføiet
dem, da de, som Debes beretter Pag. 229, <tbortlaage Landsens Skrin
med siqe Documenter, bortforde Kjdbmændenes Vahre oc Kongens Gods,
som her kunde findis”; de rdvede endogsaa Koer og Faar, saa at
Kongs-bonderne bleve saa forarmede, at de ei kunde udrede deres Landskyld
og Afgifter, men kom i Restancer, og mange mistede Gaardene.
Lagmand Joen Heinesen skal saaledes have haft 11 Kongsgaarde i Fæste
foruden Lagstolens Gaard, men var næppe istand at udrede de billige
Afgifter, tilmed da der indfaldt en saa streng og langvarig Vinter, at
Kreaturerne næsten uddode. Magnus Heinesen kunde derfor ikke heller
faae Smor og Fødemidler til sit Mandskab, og erholdt derfor af Kon-
0 Debes, Paji. 254.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
