Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ATS 10: 1 RUNYERSER. 45
som besökte œifors), Jufurr styrde knarren, kom till
grekiska hamnar, dog hemma. Hogg Ingvarr__
forestaaede Tolkning anförer jeg fremdeles fölgende. Naar först den
ene Sön er bleven om tal t i et långt Afsnit med 5 Verber, vilde det
efter mit Skjön være lidet sandsynligt, at et Udsagn om den anden
Broder skulde tilknyttes ved uk, som her antages ved uk ikua[P . . .].
Paa en saadan Udtryksmaade kjender jeg intet ExempeJ i
Rune-indskrifter. Högby-Stenens Indskrift synes at vise, at det naturlige
vilde være, at Sætningen med den anden Broders Navn ikke var
indiedet ved* nogen Partikel. Desuden er Læsemaaden uk ikua. . .
höist usikker. Dybeck, der har undersögt Stenen efter at have gjort
sig bekjendt med Säves Arbeide og som selv ikke har forsögt nogen
Tolkning af disse Ord, giver i en Tegning im • un • [uli]f[i]u. De
Runer, jeg har indklamret, er puncterede som aldeles usikre; I har
en uregelmæssig Form, og mellem f og sidste u er der Rum til mere
end en Rune. Begyndelsen heraf synes med Rimelighed at kunne
forstaaes som i mun, d. e.: œi \nun. Med mindre Tryghed föreslåar
jeg: i munu Nfa___, f. Ex. i munu lifa [p]u[naR] »altid skäl Runerne
staa». Jfr f. Ex. paa den jydske Rygbjærg-Sten: miuk Hki lifa munu
stafan f)iR brutia; L. 1277: mej) stin lifia auk stafiR runa. Mod den
foreslaaede Tolkning af simsuti furs synes ogsaa suti at tale. Thi
hvor søkja »besöge» har en Stedsbetegnelse som Object, er dette Sted
derved betegnet som Maalet for en Færd; men at Dnjepr-Fossen skulde
betegnes som Reisens (förste) Maal, synes ikke rimeligt. Som mindre
Ulæmper fremhæver jeg endelig, at man derved fåår Verslinje med
Optakt, der vistnok förekommer, men ulige sjældnere end Verslinjer
tiden Optakt, og at man derved forudsætter et Navn paa Fossen, der
fjærner sig fra den haandskriftlig hjæmlede Form Alf or.
Jeg forstaar simsuti furs (der ikke kan betyde sem sött i förs)
med Säve som: sem78 uti förs. Herfor tåler Analogien med furs uti
L. 509, furs uti krikum L. 469, samt den Omstændighed, at man da
fåår en fortræffelig Modsætning til haima tu. Med sims d. e. sem’s, der
ellers ikke kan paavisés i denne Betydning, kan sammenlignes, at
man i det sydlige Norge kan höre som at eller som atte i vulgær
Tale for som, (f. Ex. der *var det, som atte jeg saa ’en). Jeg ved
ikke, om i L. 517 fors uti er tilföiet af Bure.
iufur gjengiver snarere Udtalen Jofurr end Jufurr, da L. 46
har iofur, ligesaà sandsynlig D. I, 161 (= L. 117), og L. 418
iafurfost.» — Känd. Arpi föreslår som möjligt sötti förs ’omkom genom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
