Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens faderen endnu var ung, og lang tid, för stenen blev
reist. Men synes ikke ordene sitiR nu o. s. v. at skulle
vække forestilling om at indskriften er forfattet straks
efter sönnens hauglægning?
S. 19 l. 19. Gustav Storm (Sagnkredsene om Karl
den store og Didrik af Bern) forfægter en anden mening
om tilblivelsen af visen om Didrik og hans kjæmper.
S. 25 l. 6. I Sjonhem-indskriften skal det efter prof.
Säve hede hielbin. Säve nævner som niende eksempel
kuþ hulbin Dybeck fol. 177 (Lilj. 197). Docent Fr. Leffler
opfatter kuþ i förbindelsen kuþ hialbin som flertalsform
og levning af hedensk sprogbrug, idet han stötter sig
til Ældre Vestgötalags sua se mær gud hull og biþiæ sua
sær guþ holl, hvor han forstår guþs om flertalsform. Han
mener, at Kristr er bleven förbundet med verbets
flertalsform efter falsk analogi af guþ.
S: 27 l. 2 f. n. Dr. Hans Hildebrand har ved fornyet
undersögelse fundet, at Rökstenen har tua, ikke
tuaR; a l. 4 må da i lighed hermed udfyldes tua
(ua)lraubar. Ældre Vestgötal. giptar b. 8 har to gange tva
og straks derefter én gang tvar.
S. 28 l. 22. Docent Leffler mener, at andet þ i
þoþoro er opstået ved sammenstöd af t og h.
S. 29 l. 9 f. n. Prof. Säve anförer et lignende
eksempel fra Dybeck 4to nr. 21 (Lilj. 836), hvor han
formoder is filiþi kuþuis d. e. is fil i liþi kuþuis. Også jeg
havde tolket stedet således.
S. 31 l. 12 f. n. Anförselen af ąnar fra Lilj. 878
må stryges, ti ordet er der efter prof. Säve indsat af
Peringskiöld.
S. 33 l. 17. Også Stephens hos Torin (Westergötlands
runeinskrifter nr. 6) læser på Saleby-stenen miþ altum,
hvilket han dog vistnok med urette oversætter »med de gamle».
S. 34 l. 21. Det reneste Dalmål (i Elfdalen) har
efter prof. Säve kun formerne wunnin, wurðin, wultin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
