Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Algier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
og Jusuf sidst, alle Andre ere glemte. — „De maa
nodvendig sende ham over til Paris, for at vi kunne
faae ham at fee," skriver en fornem Dame til mig i
det sidste Brev. Efter to Aars Tjeneste er han bleven
Ridder af Wreslegionen, Chef for tredie Jcrgerregiment.
Han tager os jo Brsdet ud af Munden. - Og hvad
har han faa fuldbragt, som ikke Enhver af os kunde
paatage sig? Det er en fabelagtig Lykke, som begun-
stiger ham, et uafbrudt Held, som sslger ham. — Der
har De hele Recepten."
Medens dette blev sagt, aabnedes Teltsorhamget.
Jusuf viste sig i Indgangen, han havde hort Alt, men
lod som om Sageu aldeles ikke angik ham, og satte
sig rolig og smilende ned ved et af Bordene. I det
Samme kom en Sergeant med Melding om at As-
losningen havde fundet en af de yderste Feltvagter
udenfor Leireu, liggende paa Jorden, plyndret og med
affkaaret Hoved. Den ncrrmeste Post stod halvtredsinds-
tyve Skridt borte, uden at have mcrrket det Ringeste.
Dermed tog Samtalen en anden Retning, fra nu af
tcrnkte Ingen mere paa Jusuf. Denne Begivenhed fik
desuden soroget Betydning ved at det Samme havde
tildraget sig de to soregaaeude Ncetter: Feltvagten laa
drcrbt og Drabsmanden havde hvergang taget det af-
skaarne Hoved med sig. Hvad var herved at gjore?
„Der maa strax stilles en ny Post ud paa samme
Plet."
„Soldaterne trykke sig."
„Man knnde stille en Officeer," meente Jnfnf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
