Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagn blandt Kabylerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
„Du har begaaet en stor Synd," sagde den gamle
Mand og rystede paa Hovedet. Nu maa Du opsoge
Dig et eensomt Sted, hvor Ingen kommer, og tilbringe
Tiden der med Bon og Faste medens Maanen gaaer
op og ned i tredsindstyve Dage. Andet Raad veed
jeg ikke."
Da han drog hjem, modte han den Fremmede igjen
oppe paa Bjerget. Denne lo og spurgte, hvad San-
tonen havde sagt. Den Syge fortalte det.
„Det var et daarligt Raad. Jeg skal give Dig
et, der er bedre. Jeres By ligger i denne Tid i Kiv
og Strid med Naboerne; sank ligesaamange Smaasteen,
som Du har Fjender, gjem dem Dagen over i dit
Belte, og kast dem, naar Maanen kommer, ned i dine
Fjenders Skorstene, saa saae de Sygdommen og Du
slipper for den."
„Er det ogsaa et godt Raad?" spurgte Kabylen.
„Det er bedre end det andet," meente den Fremmede.
„Marabuten sagde Noget endnu, men min Rost
bliver svag, boi Dig ned, saa skal jeg hviske det i
dit Bre."
Den Fremmede boiede sig, Kabylen drog sin Flis,
stak ham ihjel og raabte: „Raad skal betales, det sagde
Marabuten."
Saa tog han Hunden i sine Arme, gik ud og
sogte sig et eensomt Sted mellem Bjergene og tilbragte
der Tiden i Bon og Faste, ikke som Marabuten sagde,
i tredsindstyve Dage, men saalcrnge han levede. Han
blev anseet for en hellig Mand. Da han dode, reiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
