Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
selv; Oldermandens Vink og Advarsler duk
kede op for hende ; det hele forvirredes, hun
følte sig ganske hjælpeløs.
„Men hvad skal jeg da gjøre," udbrød
hun og lagde Hænderne sammen.
„Du skal slet ikke ængste dig — Kri
stine ! — jeg skal nok være Mand for at for
svare dig baade mod Statsraaden og Fruen;
og hvis nogen fornærmer dig eller gjør dig
Fortræd, saa kom bare til mig;" ved disse
Ord rettede Farbror sig op og trykkede
hendes Haand med et trofast Tag.
Det beroligede hende. Det var dog godt,
at hun havde Farbror Anders at stole paa;
alle de andre fik hun Frygt for, og hun be
stemte sig til at holde sig dem alle fra
Livet.
Kristine tog igjen fat paa Oldermandens
Brev og satte sig til at besvare det ; hun vilde
ikke, at de skulde ane derhjemme, at noget
var iveien:
„Kjære Fader og Lodsoldermanden!
mine Tanker ere næsten altid hos Eder; men
om jeg ogsaa længes hjerteligt og vemodigt
mangengang, saa maa jeg dog altid takke
Gud, at jeg har det saa godt til Legeme og
Sjæl. Først maa jeg fortælle, at Farbroder
siger, at nu staar det til Forbedring med
Sagen; han vil selv skrive en af Dagene, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
