Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes det HKste Gode kjendes og smages :c. 2 Bogs
332
fraDjcevelentillesum ChristmnsAv. !
Gj. 26,18). Og Satan med hans
Gerninger maa herud ; thi saalcenge
Satans Ojcrninger regjere i et Men
neske, saalcenge virker og arbeider Gnd
ikke i ham, men saalcenge forhindres
Guds Gjerninger i ham, at Sjcelen
kan ikke finde, hvorkjcerlig Herren er.
Derfor ere der faa Mennesker, som ret
kjende og smage Guds Godhed, efterdi
og Satans Vcefcnregje
rer i dem ; thi de hcenge stedse ved Ver
den, ved Kreaturene og ved dem selv.
Men de, som ville ret kjende og smage
Gud, de maa hcenge ved Herren og
blive een Aand med ham, som Paulus
taler 1 Cor. 6,17.; Og jomeredet
skeer, jo mere aabenbarer Gud sigi den
troende og elskende Sjcel. Jo mere
Hjertet afvendes fra Verden til Gud, >
jo mere forener Gud sig med Sjcelen.
Thi Verden og alle Kreatures Kjcer
lighed maa gaa ud, hvor Guds Kjcer
lighed stal gaa ind. Dersom Nogen
elsker Verden, da er ikke Faderens
Kjcerlighed i ham, siger Johannes 1
Ep.2,15.,0g hvorGud finder enSjcel,
som er IM, ledig og tom fra Verden,
da opfylder han den med Himmerige,
med sig felv og al sin Godhed. Jo le
digere og tommere Hjertet er for Ver
dens Kjcerlighed, jo mere opfylder
Gud det med sit Lys og TrM. Derfor
siger en gammel Lcerer : Det lader sig
i en ledig, stille og rolig Sjcel mere
fornemme end udsige, hvad Gud er.
§ 2. Skal derfor et Menneske
fuldkommelig med Erfarenhed og
Overbevisning vide og kjende, at Gud
er god og det ypperste Gode, da maa
han smage Guds Godhed i Hjertet.
Thi Skiften vidner udvortes derom,
men Hjertet maa indvortes fornemme
og smage det levende Ord. Derfor
meldes der om de Troende (Ebr. 6,
5.), at de har smagt Guds gode Ord
og den tilkommende Verdens Krcrfter.
At Gud er god, kan du ikke bedre for
ståa, end naar du smager hans TrM:
at han er et glcedefuldt Vcesen, kan in
gen bedre lcere dig, end Gud selv, naar
han glceder dig ; ligesaa er det med alt
det, som Guder. Dersom han ikke
selv gjM og virker sligt i dig, da faar
og finder du det aldrig. At kjende Gud
uden Gnd, er umuligt, siger Augusti
nus. Og hvem Gud ikke selv aaben
barer og tilkendegiver sig for, den faar
aldrig ret at vide, hvad Gud er. Naar
Hjertet fornemmer og finder det le
vende Guds Ord, saa kjender det, at
Gud er Alting og alt Godt, detrette,
fnldkomne, evige Gode, og bedre end
alt det, man ellers kunde Mske sig og
optcrnke; thi intet Kreatur kan tcenke
eller Mske noget bedre, end dette evige,
HKste Gode. Dette kjendes og sma
ges i Sjcelen, saa man da finder, hvad
Propheten siger Ps. 63, 4.: Herre,
din Miskundhed er bedre en Livet, og
naar sligt kjendes og smages i Sjce
len, saa begynder den troende Sjcel at
forsmcm og foragte Verden med al sin
Lyst og Gloede. Thi den har nok i
Gud, ja overflødig uok og, med eetOrd
at sige, Alting. Thi Verden med al
sin Rigdom og Bellyst er idel Stykke
> vcerk, ufuldkommen og übestandig,
men Gud er det rette, fuldkomne, be
standige og evige Gode. Derpaa beror
og grundes det, fom Asaph Ps. 73,
25. siger: Herre, naar jeg ikkun ha
ver dig, daskjMerjeg hverken omHim
mel eller Jord. Saadcm en Sjcel har
smagt det fuldkomne Gode, i hvilken
Smag alle Kreatures og Verdens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
