Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Part af den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Cap. Hvormed et Menneske fyldestgjFreec. 685
B^n.
Herre, du har elsket mig fMst og
noksom bevist din Kjcerlighed med
mange Velgerninger, iscer ved at give
mig din SM. Giv, at jeg hjertelig
maa elske dig igjen, og hengive mig
ganske til din Tjeneste, ved lesum
Christnm, din SM,vorHerre, Amen !
Det tolvte Capitel.
Hvorledes et Menneske bsr syl
destgjsre sin Pligt og Skyldighed
imod Gud.
§ 1. Det som et Menneske stal give Gud
igjen for alt Sit, fornemmelig vcere Kjcer
lighed. § 2. Den samme kan dog ikke vare
en Betaling imod Gud, men kun en Skyl
dighedsbevisning.
Ps. 18, 2. Herre, jeg ha
ver dig hjertelig kjcer, min
Styrke.
§ 1. Efterdi Gud har gjort Men
neskene alt Godt frivillig, unM og
utvungen, og Menneskene derved blive
Gud tilforpligtede, faa folger endelig
deraf, at der maa vcere Noget i Men
neskene, hvilket et Menneske er skyldig
at give Gud igjen. Og det samme
maa vcere noget saadant, som ikke er
udenfor et Menneske, men i et Men
neske, paa det Ingen kunde forhindre
og formene En at give Gud det sam
me. Thi alt det, som er udenfor
et Menneske, det kan En fratages
imod Ens Villie, og En kan for
menes at give Nogen det. Og der
for er det og ikke egentlig og ret
telig Ens Eget. Derfor maa den
Gave, som vi ere fornemmelig Gud
skyldige, ikke vcere sligt Udvortes,
som os kan fratages, ja det kan end
ikke vcere vort Liv og Legeme, thi det
ogfaa kan os fratages og staar ikke
til os, hvorlcenge vi skal det behold?.
Maa derfor slig Gave, som vi ere
Gud fornemmelig pligtige, vcere
noget, som er uadskilleligt fra Men
neskens Sjcel og som den ikke kan
vcere foruden. Og det erKjcerlighed ;
thi Sjcelen kan ikke vcere uden Kjcer
lighed. Og er ikke Kjcerlighed til
det Gode i Sjcelen, faa er Kjcer
lighed til det Onde deri. Denne vor
Kjcerlighed ere vi vor Gud skyldige og
pligtige. Efterdi Gnd giver os sit
Ipperste og Bedste, nemlig sin Kjcer
lighed, da er vor Pligt at gjM det
famme igjen og at give Gud igjen
vor Kjcerlighed. Intet er bedre, yp
perligere og cedlere i et Menneske, end
hans Kjcerlighed. Kjcerlighed er et
Menneskes ganske Skat og Liggende
fce. Den et Menneske giver sin Kjcer
lighed, den giver han sig selv. Hvem
stal et Menneske da, efter den natur
lige Ret, Pligt og Skyldighed, fuld
kommen og over Alting hellere og
tilbørligere give dette Kjcerligheds
Klenodie og Liggendefce, end Gud
alene, paa det at Kjcerlighed med
Kjcerlighed vederlcegges kan og be
tales ? Ligefom Gud scetter sin Kjcer
lighed til Menneskene i HKeste Grad,
scm er og et Menneske skyldig at give
Gud sin Kjcerlighed i Meste Grad
og at elske Gud af ganske Hjerte
og af ganske Sjel og af al For
mue (5 Mof. 6, 5). Som og For
nuften og Naturen lcerer og til
siger og vifer os, at, hvo som elsker
paa det Meste, han bM og igjen
elskes paa det HKeste, thi ellers er
man ikke vcerd den Kjcerlighed, Enbe
vises. Guds HKesteKlage over Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
