Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
i hine aar, da Garborg og frue sammen med
nogen andre interesserte gav sig av med en række
eksperimenter paa det okkulte omraade. Han
meddeler herom i „Samtiden" (jan. 1893):
„Er det ikke 1893, vi skriver nu? — Og
enda skal det ske, at der i et alvorligt tidsskrift
for dannede mennesker skrives om spiritisme?
Ja; det er for galt.
Men jeg kan ikke for det. Verden er blit
slig, den. Skal vi si, at den begynder at gaa
i barndommen? Eller at den endnu ikke har
traadt sine barnesko? — Det bedste er kanske
ingenting at si, men bare at ta den, som den
ter sig.
Vi var jo komne saa svært godt i orden nu.
Der var sat skille mellem vandene oventil og
vandene nedentil; det, der „kunde vides", var saa
godt udsondret og afstængt fra det, der „ikke
kan vides", og der var befæstet et saa svælgende
dyb mellem det kjendtes og det ukjendtes verden,
at der ikke skulde kunne opstaa nogen forvirring
mer. Ingen kunde naa over i det ukjendte, ikke
med sin tanke engang, og endnu mindre kunde
noget derfra naa over til os.
Men jo mer vi saaledes havde faaet
uendeligheden paa afstand, des klarere blev os det
nærværende. Over vor egen verden skinnede
realismens klare sol, saa alle nattens taager og skygger
blev borte. Der var ingen mysterier mer og
ingen mystik, ingen mørkelofter og ingen
spøgelser. Hvor langt man vilde reise, i tanken eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
