Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mot polhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MOT POLHAVET
Den eneste, der viste synlig tegn paa rørelse ved vor
avreise, var himlen. Men den gjorde det da ogsaa
eftertrykkelig. Da vi natten mellem den 16de og 17de juni
1903 kastet loss, stridregnet det. Ellers var det stille i den
mørke nat, og kun vore aller nærmeste var møtt op paa
bryggen for at si os farvel.
Men trods regn og mørke og trods den sidste avsked
var stemningen ombord paa Gjøa høi og lys. De sidste
ukers henliggen uten større at gjøre havde trættet os alle.
For mine personlige følelser hverken kan eller vil jeg finde
uttryk. Den sidste tids slit for at faa det hele i orden,
uroen ved dog ikke at kunne komme avsted og de
fortvilede anstrengelser for at tilveiebringe de manglende skillinger
— alt havde angrepet mig sterkt og tat paa mig baade
aandelig og legemlig.
Men nu var det hele over, og ingen kan beskrive den
usigelige lettelse, vi-følte, da skuten begyndte at glide.
Foruten os syv deltagere fulgte mine tre brødre med
for at se os vel ut av Kristianiafjorden. Stilt og rolig var
der ombord; den hele navigation besørgedes foreløbig av
slæpedamperen, som vi havde for baugen. Vaktholdet var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
