Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
”…« se tee de sæ + 2 ERR ER TGG«C———««——«M—q="V
CJ - "
- "mer mr == Bær
24 I. kap. Kommissionshandelens ældste former.
»Sendevekontrakt", lønnedes med andel i den ved forretningernes ud-
førelse indvundne gevinst’; Lepa (1881) nøjedes med i almindelighed
at henvise til sendeveforholdet som en forløber for den senere kom-
missionshandel”, Først Levin (1887) søgte at skelne mere bestemt
mellem de enkelte handelsformer; han fremhævede societetet, saa i det
ovenfor omtalte quasi-vera societas det egentlige commenda, men hæv-
dede dernæst om sendeveforholdet, at det overalt i kilderne stilledes i
den mest bestemte modsætning til societetet, og at der ikke forelaa et
eneste bevis for, at den sendevebefuldmægtigede som løn for sit arbejde
modtog andel i gevinsten. Omend det ikke lod sig bevise, at sendeve-
forholdet var et rent kommissionsforhold, maatte det dog nærmest op-
fattes saaledes; heller ikke lod det sig for det nordeuropæiske som for
det sydeuropæiske handelsomraade bevise, at kommissionshandelen havde
udviklet sig af commendaforholdet”, I modsætning til Levin opfattede
derimod Rehme (1894) bestemt sendeveforholdet som et societet. I de
af ham udgivne indførsler i den lybske gældsbog traf han gentagne
gange notitser om, at varer eller penge af en mand medgaves en anden
in sendeve; han mente at disse tilfælde maatte være identiske med
dem, hvor den ene deltager i et societet indskyder den hele kapital,
og betegnede derfor alle disse tilfælde som sendeveselskaber!. Men at
denne opfattelse ikke kunde være rigtig, paaviste Mollwo (1901); intet-
steds i Niederstadtbuch, hvor sendeveforholdet forekommer, kaldes det
et societet, det stilles tværtimod stedse i modsætning dertil; men hvad
der navnlig gør det umuligt at opfatte det som et societet, er, at ejen-
domsretten over den in sendeve medgivne vare, ja endog ejendomsretten
over den derfor indkøbte returvare, stedse forbliver hos den, der med-
giver varen, ligesom ogsaa han alene bærer risikoen. Sendeveforholdet
er dog intet rent kommissionsforhold, det er et tjenesteforhold, forsaavidt
som det regelmæssig kun forekommer mellem en principal og hans
handelsknægt, der for udførelsen af sendeveforretninger lønnes med kost-
penge: det staar kommissionshandelen nær, forsaavidt den sendevebefuld-
mægtigede afslutter handler for sin principals regning, men i eget navn,
er forskelligt derfra derved, at ejendomsretten ved indkøb under alle
omstændigheder tilhører principalen. Overfor medkontrahenten svarer da
den sendevebefuldmægtigede ganske til den moderne kommissionær,
overfor sin principal er han blot en handelsfuldmægtig med prokura for
en bestemt række af forretninger, hvis afvikling i det enkelte er ham
overladt”. Koppmannf’ er enig med Mollwo i, at sendeveforholdet ikke
er et societet; eg de betragtninger, hvorved endnu Silberschmidt? i
sin iver etter 1 det neondeuropæiske handelsomraade at genfinde netop de
FB asi 2382 40 Pau": følger NON Jr 143, Jer upister sændeve som Jommenda, men som
øve st arne setdeve for oderrsk red sedderergirge — et erkert uds’ag af Jen mangel paa fast sondren,
der gur Selc Sars segse s33 Nendrnevast ON åmidr 480 W8 9?
Zi ena JN SF Mars" DB, EG
HESS SEER, SEER
ORSSeg Int Maos AN STD 730 Brus, sly bog CT Je Wåske Bergerfarere ndkom i 1900,
me surt SAS OS ouinsgt Rerav lev rvogrhe de, JØlget Larsgke Nee” me, der endogssa har gennemset de paa-
gæiderde ammer Ros NI OMA STONES
OM Taro RR SD TE Mota suter No stilet sg NS? TI, TRO,
FS NØøDETT aA (UN Be SEEK RESEN VORE, SHEA 93
NS TS TS Noer st ARN No oxårg NWMUIS 7 e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
