Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad er sendeveforholdet ? 25
samme handelsformer, som han har paavist i det sydeuropæiske, søger
at hævde, at muligheden for, at sendevebefuldmægtigede lønnedes ved
gevinstandel, ikke er ganske udelukket, er i sig selv saa svage, at
man sikkert ganske kan se bort derfra’, Derimod er Koppmann og
Silberschmidt enige om, at sendeveforholdet ikke kan opfattes som et
tjenesteforhold; ,sendevekontrakter" indgaas ikke blot mellem principal
og k ægt, men ogsaa mellem to ganske selvstændige købmænd ’.
Som det heraf vil ses, hersker der en ikke ringe uenighed om
den rette bestemmelse af sendeveforholdets karakter, ogsaa en del uklar-
hed i forestillingerne om dets praktiske udformning; det samme gælder
ogsaa forestillingerne om sendeve- og societetsforbindelsernes benyttelse
i praksis. Grunden hertil maa sikkert for en stor del søges deri, at
det væsentligst har været juridiske forfattere, der har beskæftiget sig
med disse spørgsmaal; thi ganske vist ere kilderne spredte og mangel-
fulde, men de er ogsaa blevet benyttede paa en spredt og ufuldstændig
maade; man har plukket eksempler ud af dem alle og søgt at sammen-
stille disse spredte eksempler i stedet for at forsøge ud af en enkelt af
dem, den mest oplysende og fuldstændigste, at tegne et helhedsbillede
af en middelalderlig købmands forretningsforbindelser, saa godt det lader
sig gøre, og saa søge dertil at knytte de oplysninger, andre kilder yder.
18. Det forekommer mig, at denne vej kan benyttes, at den giver
udsigt til bedre forstaaelse, og at netop en af de i den nyeste tid frem-
dragne kilder fortrinligt egner sig til saaledes at afgive grundlaget for
en mere samlet skildring. Denne kilde er Johan Wittenborgs regn-
skabsbog; den viser en betydelig hanseatisk købmand, der i en udstrakt
maalestok anvender saavel societeter som sendeveforbindelser i sin for-
retningsvirksomhed, og det synes mig, at man i hans regnskabsbog
netop finder udførlige eksempler paa de vigtigste af de tilfælde, hvori
disse forbindelser i den middelalderlige nordeuropæiske handel kom til
anvendelse.
Som det første eksempel maa da fremdrages Johan Wittenborgs
forhold til Bertold Wittenborg. Bertold kan opstilles som typen paa den
hanseatiske handelsknægt; som ,min knægt" betegnes han udtrykkeligt
et par gange af Johan Wittenborg?, og i den største del af det tidsrum,
regnskabsbogen spænder over, omtrentlig aarene 1346—1359, har han
utvivlsomt staaet i fast tjenesteforhold til Johan.
Hans virksomhed som knægt bestaar først og fremmest deri, at han for Johan
Wittenborg udfører forretningsrejser, som denne uden en saadan stedfortræder selv
maatte have udført. Af disse rejser maa først nævnes Skaanerejserne. Rejsen op
til Skanør og Falsterbo for at salte sild og sælge eller købe varer paa Skaane-
markedet var jo en ganske fast bestanddel af enhver større lybsk købmandsforretning ;
regelmæssig, aar efter aar, maatte den lybske købmand selv eller en af ham udsendt
stedfortræder tilbringe august maaned og formodentlig største delen af september i
Skaane. Denne del af forretningsvirksomheden har Johan Wittenborg nu ganske
overdraget til Bertold; i virkeligheden var den jo ogsaa den del deraf, der med
mindst risiko lod sig overdrage til en yngre medhjælper, de forretninger, der skulde
! Silberschmidt |. c. 32— 36, hvor af beviser intet findes ud over de ganske svage betragtninger
(34—-35) over LUB Il, nr. 517 og HUB II, 39 nr. 76.
% Silbersch midt I. c. 19—20, 28 29 Koppmann I. c.
3 Mollwo Il, 3, 30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
