Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 I. kap. Kommissionshandelens ældste former.
principalen og for egen regning skabt en fast forretningsforbindelse
mellem dem, der ikke ophørte, fordi tjenesteforholdet opløstes. Snarere
kan man sige, at dette blot nu skubbedes tilside, fordi det ikke længere
var nødvendigt. Vistnok havde der i det 14. aarh. endnu ikke fæstnet
sig nogen almindelig regel for, hvorlænge tjenesteforholdet, læretiden i
udvidet forstand, skulde vare; men det tør dog formodentlig nok antages,
at de 7—8 aar, der senere, navnlig i England, blev den staaende regel,
allerede nu var det almindelige i storhandelens praksis;! det maa antages,
at efter dette tidsrums forløb havde den unge købmands egenhandel
naaet et saadant omfang, at han kunde ønske for fremtiden at arbejde
som selvstændig købmand.
Denne overgang fra knægt til selvstændig købmand antager jeg som sagt for
Bertolds vedkommende finder sted i 1358; jeg mener, at man har et direkte vid-
nesbyrd derom i den fra dette aar bevarede interessante overenskomst mellem
Johan og Bertold, der vel har været fremdraget af tidligere forfattere, men som det
synes mig ikke har fundet sin rette forklaring. Overenskomsten lyder: A. d. 1358
dat si witellic, dat Bertolt hadde 80 Å min I A; dar dede ic eme also wele intege
in kumpenige up unser twiger win unde vorlus, des scal ic eme weder gheven
wrighe kost, vant he hir to hus is in miner kost, des scal he mi weder weren
sendewe sunder kost, want ich es to donde hebe, want he doch ut tut to der se.?
Det er klart, at denne overenskomst først og fremmest betyder tjenesteforholdets
ophør; Bertold har ikke længere nogen pligt til at gøre sendeverejser for Johan,
denne ikke længere nogen pligt til at yde ham underhold, hverken naar han er
hjemme eller paa rejse. Men maaske paa grund af familieforholdet, maaske fordi
Bertold endnu nødigt helt har villet opgive dette tjenesteforhold, der baade bød
ham tilstrækkelig lejlighed til at gøre forretning for egen regning og tillige gav
ham en fast indtægt, træffes der en særlig aftale. Bertold skal vel begynde for sig
selv; han har 79 Å, dertil skyder nu Johan ligesaa meget, saa han faar en sel-
skabskapital paa 158 Æ at arbejde med;” men dog skal han, naar han paa sine
rejser kommer hjem til Lubeck, som hidtil have frit underhold hos Johan, til gen-
gæld skal han saa paa de steder, hvor hans egne forretninger føre ham hen, ud-
føre sendeveforretninger for Johan —- men naturligvis nu uden vederlag. Pointet
it denne aftale er ikke, at han skal udføre sendeveforretningerne uden kostpenge,
men at der paalægges ham en pligt til at udføre dem, forsaavidt det kan forenes
med hans egen forretningsvirksomhed, skønt han nu som selvstændig havde ganske
fri raadighed over, om og for hvem han vilde udføre sendeveforretninger.
At det er tjenesteforholdets ophør, der er grundlaget for denne aftale, derpaa
tyder ogsaa andre omstændigheder. Endnu i efteraaret 1355 var Bertold af Johan
bleven sendt til Flandern, og ved denne lejlighed havde Johan medgivet ham ,twe
olde scilde to tereghelde”; det noteres, sikkert fordi denne udgift, der vel kun
var en del af de samlede rejseudgifter, skal bæres ikke af Johan personlig, men
af det 20 fås societet, han havde indgaaet med Bertold. Endnu i 1358 udfører
Bertold Skaanerejsen. formodentlig netop i kraft af den ovenfor anførte aftale; i
1359 er det Johan Wittenborgs nve knægt Winke, der har overtaget den; denne
nve knægt nævnes overhovedet første gang 135S 14. aug. da Johan giver ham
9 lybske gylden 17 . i societet mod lige såa stort indskud fra hans side." Ogsaa
havde Bertold jo nu 1 1338 været i Johans tjeneste mindst i 8 aar.
Fra nu af iagttager man da ogsaa, at Bertolds rejseliv antager en anden
karakter: hans rejser bliver mere udstrakte og langvarige, de mister deres regel-
mæssighed og fører ham til nve egne. Efter paaske 1358 synes han saaledes at
Vo oHersaa iuder sesaa Nestermelsen 1 reææssen 3? 1447 1X. ma; om, at en mand kunde opnaa ret-
ticheder søm Haærselebmænt ved Taars beneste bøs en staden mej Jderrsa følgende optagelse som borger
i en Hansehv MR MIL 32 mr ON AR 720 73
? Mela UHN QPR
"Dette wo ctet er deg maaske Mat en formvese af et mdilgere fra 187. Mollwo Il, 231.
+ Mallau IL BA47. 2T4,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
