- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
27

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Johan Wittenborgs regnskabsbog. 27

15’/a X. Maaske tør man med Koppmann antage, at bruttoudbyttet har været 22/2 X,
saa at Bertold derved har faaet sin egen kapital forøget til 9 $, som han da atter
anbringer i et nyt societet, hvori Johan ligeledes indskyder 9 &; dette nye societet
synes at have givet hver parthaver en nettogevinst af 3 X’. Disse societeter til-
hører formodentlig den første tid, hvor Bertolds egen kapital endnu kun er ringe;
paa denne maade maatte den dog efterhaanden vokse, og i de følgende indførsler
finder man nu i stigende grad vidnesbyrd om hans egenhandel. I denne virk-
somhed finder han stedse understøttelse fra sin principals side; ikke blot ved en
saadan gentagen indgaaelse af lejlighedssocieteter, men som det synes ogsaa ved
direkte laan, der ikke altid, som i det ovenfor nævnte tilfælde, ses at være dæk-
kede ved tilsvarende modydelser. Saaledes ses det klart, at Bertold paa sine
Skaanerejser ikke blot har udført sin principals forretninger, men ogsaa sine egne;
den første gang han rejser dertil, køber han saaledes en last salt for 8 Z 15 Å,
selv betaler han de 4 å, medens Johan laaner ham de 4 & 15 Å, dertil yderligere
1Y2 8%, Meningen er sikkert, at Bertold vil bruge denne last salt til selv at
nedsalte sild i Skaane med; og fra de følgende rejser finder man da ogsaa ind-
førsler om, at Bertold fra Skaane hjemsender partier af sild, der tilhører enten
ham selv alene eller i societet med Johan; denne modtager dem og betaler for
dem fragt og andre omkostninger!. Ogsaa med øl handler Bertold for egen reg-
ning, og i det mindste i eet af de tøjer, han tager med til salg i Skaane, tilkommer
der ham selv "/s", Kun ved disse spredte indførsler lader Bertolds egenhandel sig
forfølge; men paa dens stigende omfang tyder de større laan, Johan Wittenborg til-
staar ham, til Skaanerejsen 1357 saaledes ikke mindre end 32": K. Ikke blot
fandt han da saaledes stedse pekuniær støtte hos sin principal, men hans stigende
egenhandel medførte ogsaa som sin naturlige konsekvens, at principalen kom til
for sin knægt at udføre stedse flere forretninger netop af samme art, som denne
udførte for ham. Fra at modtage varer for ham og udlægge de derpaa løbende
omkostninger føres principalen naturligt ovér til ogsaa at sælge varer for sin knægt;
i forholdet mellem Johan og Bertold Wittenborg viser regnskabsbogen dette tilfælde
første gang i 1357, da Johan som ovenfor omtalt for Bertold sælger en del af den
malt, som denne ved sin rejse til Flandern har efterladt i Lubeck; med den senere
afregning for øje indfører han det ved salget betalte mæglergebyr”,

Selve tjenesteforholdets natur synes ikke at kunne give anledning
til megen tvivl. Det var købmandsknægtens pligt at udføre de rejser
og de forretninger, hans principal paalagde ham; til gengæld fik han
fast løn og kost. Naar han var hjemme, spiste han ved sin principals
bord og boede vel som regel ogsaa i hans hus; naar han sendtes ud
paa forretningsrejser, fik han i stedet herfor kostpenge. Betalingen af
disse kostpenge giver dog ikke saa ofte, som man kunde vente det,
anledning til indførsel i regnskabsbogen; overensstemmende med middel-
alderlig bogholderibrug opføres de som regel kun, naar de atter skal
refunderes principalen af en anden, i hvis ærinde knægten er sendt
af sted, eller af en selskabsformue.

19. Alt dette bortfaldt naturligvis i det øjeblik, tjenesteforholdet op-
hørte; saa bortfaldt knægtens pligt til at udføre rejser og forretninger for
principalen, og dennes pligt til at yde ham kost og løn. Men derfor be-
høvede ikke forretningsforbindelserne mellem dem at ophøre; tværtimod
vilde de sikkert blive fortsatte i en i det ydre ret uforandret skikkelse.
Thi i de aar, der var gaaet, havde knægtens handel i societet med

I! Mollwo II, 3. Koppmann Hans. Ghbl. X, 1900, 198.

2 Mollwo Il, 24.

3 Mollwo Il, 59.

+ Mollwo Il, 53, 75.

5 Mollwo Il, 243. løvrigt allerede 1352: 43 mk. 12 sk. Il, 71.
$ Mollwo Il, 237.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free