- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
38

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38 I. kap. Kommissionshandelens ældste former.

som Philip har sendt ham, halvdelen for sin egen regning og halvdelen for regning
Ruthger Mant & Merten Buck. Mant meddeler Bischoff, at han vel har solgt hans
del, men at han ikke vil sende ham remisser derfor, før han ved, hvem saltet og
og vinen tilhører. Han har nemlig i aar remitteret til ham for begge dele, da han
stod i den formening, at alt dette var for Philips regning. Nu har Philip imidlertid
skrevet til ham, at det ikke alt var for samme regning, saa nu maa han først sende
ham rigtig besked".

Den rent regnskabsmæssige side af sagen frembød saaledes store vanskelig-
heder, tilmed fordi selve bogføringen ikke stod paa et meget højt trin. Der var
her anledning til mange misforstaaelser, særlig naar saaledes det samme colli inde-
holdt varer for forskellig regning; i nogen grad tjente dog handelsmærkerne, der
som bekendt i den klassiske Hansetid spillede en meget betydelig rolle, til støtte
for den regnskabsmæssige udsondring, der var nødvendig. Det vilde være fristende
at opstille en almindelig regel om, at de varer, en købmand afsendte som kommittent,
for egen regning, og de han modtog som remisser herfor fra sine kommissionærer,
alle var mærkede med hans eget mærke”; medens de, han selv som kommissionær
afsendte, var mærkede med vedkommende kommittents mærke. Brevene viser, at
denne fremgangsmaade vel ikke kan siges at være en absolut fast sædvane, men
at den dog almindeligt har været fulgt. Det punkt, hvor der er nogen vaklen, er
naturligvis med hensyn til remisserne; efter hvad brevene herom oplyser, kan man
vistnok paastaa, at der ikke i dem findes noget eksempel paa, at kommissionæren
giver dem sit eget mærke, men flere bestemte eksempler paa, at han giver dem
vedkommende kommittents, dog ogaaa at han mærker dem paa anden maade.

25. Men det vil af denne gennemgang ses, at brevene med hen-
syn til hovedspørgsmaalet forholder sig ganske som regnskabsbogen: de
er tavse — og det, endskønt de ellers giver saa mange værdifulde
oplysninger om det 15. aarh.s kommissionshandel, og endskønt der dog
i et af dem er bevaret netop det, der overalt saa stærkt savnes: en
afregning, der ganske vist kun er af et beskedent omfang. Har da nu
Heinrich Gendena holdt sin kommissionærløn, sine kostpenge eller sin
provision, uden for denne afregning? Er det ret vel tænkeligt, at Albert
Bischoff betalte Heinrich Gendena, der ikke stod og formodentlig aldrig
havde staaet i nogetslags tjenesteforhold til ham, f. e. aarlige kostpenge
for udførelse af kommissionsforretninger? Eller tvinges man ikke til, i
gensidigheden alene at se købmandskommissionærens vederlag?

En betragtning af de forhold, hvorunder datidens købmænd arbej-
dede, gør det ikke usandsynligt, at de kunde mene at finde et til-
strækkeligt vederlag for deres arbejde for andre netop i gensidigheden,
deri, at den, der udførte en andens kommissionsforretninger eo ipso
havde ret til at forlange eller vente, at denne anden til gengæld
paa sin plads vilde udføre kommissionsforretninger for ham og i det
hele taget varetage hans interesser. Gensidigheden havde i datiden
en ikke ringe reel værdi; den gensidige kommissionshandel tilfreds-
stillede utvivlsomt som handelsform paa en fortrinlig maade forretnings-
livets behov.

Aarsagen hertil er først og fremmest den, at handelen i det 15.

1 Stein I. ec, 101 3: Item ok hebbe ik juwe coggemanns vorkofft, man ik sende juu nicht upp nene
parsele, er ik weit, so weme solt unde win tohoret; wente ik scheppede juu to jare was upp alle parselen,
so ik hadde gemeint, dat et juu alle toqueme; aldus schryve gy, dat et aver eyn rekenschopp nicht en
geit; aldus schrvvet mv boschet, dat ik es anich werde.

2 At kommissionæren mærker remisser med kommittentens mærke, ses af Ruthger Mants brev til
Jacob Riicherdes i Brugge, Stein |. c. 99: Ik hebbe juu boryven laten I stro wasses, gemerket aldus myt
juwe merke. Ik byn dusser merke noch nicht wol enbevnnen. Ik weit nicht, off et upp deme wasse ok
so recht steit. Buten upp dat was ist aldus gemerket, unde bynnen up dat wasz aldus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free