Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Handelens almindelige karakter. 39
aarhundrede ikke havde skiftet karakter siden den egentlige propre-
handels dage, men blot iværksattes paa en i det ydre derfra forskellig
maade. I proprehandelens tid bestaar købmandens virksomhed deri, at
han anlægger sin kapital i en eller anden vare, med den drager han
til det marked, hvor denne vare er særlig begæret, ombytter den
med en anden, der dær er i overflod, men som er efterspurgt paa det
marked, hvorfra han er udgaaet, saa at han blot vender hjem med
denne nye vare, eller paa et andet, til hvilket han da drager for dær
at foretage ganske samme forretning. Den kreds, hvori han saaledes
kommer til at bevæge sig, kan være snævrere eller videre, den kan
dannes ved en stadig frem- og tilbagerejsen mellem to bestemte
markeder eller lægge sig som en cirkel igennem flere; det karakteristiske
for hans virksomhed er dog netop det, at han følger varen. Og dette
ikke blot taget i almindelig, rent legemlig forstand; hans hele gerning
er bestemt ved og underordnet den naturlige varestrøm, der fremkaldes
ved, at hver enkelt vare stedse søger fra det marked, hvor den er i
overflod, til det, hvor den er begæret. Denne af naturen selv bestemte
varestrøm er det, han følger; han erhverver sig en vis andel deraf, og
følger den saa ogsaa personlig i dens givne cirkulation, idet han blot
stræber ved de stadig gentagne ombytninger at forøge sin andel af den
cirkulerende varemængde, d. v. s. sin kapital.
Netop paa dette punkt er det 15. aarh.s handel ikke forskellig fra
den tidligere tids; ogsaa nu bestaar hver enkelt købmands virksomhed
blot i at erhverve sig andel i den naturlige varestrøm og stræben efter
denne andels forøgelse blot ved at lade den gennem stadige ombytninger
følge den naturlige varecirkulation. Kun den forandring er der indtraadt, at
arbejdet nu er fordelt paa en anden maade mellem købmændene indbyrdes;
i stedet for at hver enkelt købmand personlig udfører alle de ombytninger,
som hans egen andels cirkulation nødvendiggør, udfører han nu som regel
blot ombytningen paa den plads, hvor han selv er fast bosat;. paa alle
andre pladser udføres de for ham af andre købmænd, med hvem han
staar i forbindelse, og for hvem han saa paa sin bestemte plads udfører
de ombytninger, der nødvendiggøres ved deres andeles cirkulation. Theo-
retisk opstillet er forandringen blot den, at medens købmanden før ud-
førte f. e. ti ombytninger af den samme andel paa varestrømmens ti
forskellige markeder, saa udfører han nu ti ombytninger af ti forskellige
andele paa det samme marked. Men heri var der da heller intet mo-
ment, der kunde berettige ham til at forlange et særligt vederlag for
ombytningen af de ni andele, der ikke var hans egne; tværtimod, alle
vandt ved denne ny arbejdsdeling; arbejdet i sig selv blev mindre,
fordi den personlige medfølgen ophørte; omkostningerne formindskedes
med rejseudgifterne!; ombytningerne foretoges med større udsigt til
gevinst, fordi hver enkelt købmand erhvervede sig et nøjere kendskab
til sit specielle marked; og selve cirkulationen foregik hurtigere ved
1 En, ganske vist meget overdreven, illustration til det her udviklede giver det konstruerede regne-
eksempel hos Leonardo Pisani (Liber Abhaci ed. Buoncompagni 1857 I, 258), derafSombart endog er
benyttet som motto: Quidam pergens negotiando lucam fecit ibi duplum; et expendit inde d. 12. Qui egre-
diens inde perrexit Aorentiam; fecitque ibi duplum et expenderet d. 12. Cum rediret pisas et ibi faceret
duplum et expenderet d. 12, nil ei proponitur remansisse. Cf. Sombarts videre udvikling I, 226 - 27 og 231.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
