Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liggerkommissionæren. 51
være sagt, at derudaf, at en ung Hansekøbmand indtager en liggers
stilling, kan der paa forhaand ikke sluttes andet, end at han driver for-
retning ganske som enhver anden selvstændig købmand, med samme
frihed og med samme ret. Men allerede det, at de, der drev forretning
som gæster eller liggere, som regel var unge, kapitalsvage købmænd,
der netop paa denne maade begyndte en selvstændig forretningsvirksom-
hed, bevirkede, at de hyppigst til at begynde med var særlig knyttede
til een bestemt købmand i deres hjemby, oftest den mand, der tidligere
havde været deres principal, som regel paa den maade, at denne ved
et societet havde forøget deres driftskapital og derved sikret sig, at de
vilde udføre kommissionsforretninger for ham paa de pladser, hvortil
deres rejser førte dem, eller maaske paa en enkelt bestemt plads.
Men ogsaa for deres egenhandel var i alt fald een saadan fast forbin-
delse med en købmand i deres hjemby en nødvendighed. Thi han ud-
førte paa sin side for dem de kommissionsforretninger i hjembyen, som
deres egenhandel nødvendiggjorde; de maatte vide, at de i hjembyen
havde en paalidelig mand, som modtog de varer, de hjemsendte, solgte
dem og sendte de ønskede remisser; kom de selv paa deres rejser
hjem, var han deres vært og ydede dem mod betaling kost og logis.
Der var i dette forhold givet en mulighed for en ret stærk afhængighed;
men voksede den unge købmands egenhandel i omfang og kapitalstyrke,
kunde nye forbindelser i hjembyen eller andre byer knyttes og den
oprindelige forbindelse løsnes, om det fandtes ønskeligt. Omvendt kunde
afhængigheden forstærkes ved særlige aftaler; de unge købmænd vilde
som regel være villige til at gaa ind paa de fleste forslag, der bød dem
større økonomisk tryghed, selv om prisen derfor var større afhængighed,
og kommittenten vilde undertiden have interesse af at betone denne.
Thi hvilke fordele han end havde af, at hans kommissioner udførtes af
ganske selvstændige købmænd, saa stod dog den paa en eller anden
maade afhængige kommissionær ganske anderledes til hans disposition;
kommittenten risikerede ikke saa let, at han afbrød forbindelsen; det
blev maaske muligt at øve nogen indflydelse paa hans hele forretnings-
førelse, saa han ikke vovede sig ind i foretagender, der satte kommit-
tentens ejendom i fare; denne kunde forlange, at kommissionæren for-
trinsvis skulde varetage hans interesser og vanskeliggøre konkurrence
ved at indskrænke eller hindre hans forbindelser med andre kommit-
tenter.
Saadanne særlige aftaler kunde naturligvis have meget forskellige
former og indskrænke kommissionærens selvstændighed i meget forskellig
grad. Af denne art er aftalen mellem Johan og Bertold Wittenborg,
hvorved denne faar løfte om frit ophold i Liibeck mod pligt til at ud-
føre kommissioner for Johan; et videre skridt i samme retning vilde det
have været, om Johan ogsaa havde tilsagt Bertold kostpenge paa den
fremmede plads. Der er dog næppe grund til at antage, at særlige
aftaler om kostpenges ydelse selv i det 14. aarh. under almindelige for-
hold har haft nogen stor udbredelse; forsaavidt de var forekommet,
maatte de forsvinde, jo mere almindeligt det blev, at fastbosiddende
købmænd paatog sig udførelsen af kommissionsforretninger; thi for dem
4%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
