Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 I. kap. Kommissionshandelens ældste former.
var gensidigheden vederlag nok, og konkurrencen maatte da hurtigt føre
til, at ogsaa liggeren maatte opgive at faa kostpenge tilstaaet.! Den ind-
skrænkning i selvstændighed, som en mod kostpenge overtaget pligt til
at udføre kommissioner for en bestemt kommittent paalagde liggeren,
vilde iøvrigt være ret betydningsløs.
Med betydeligt mere virkning kunde kommittenten til dette formaals
opnaaelse anvende societetet. Han kunde ved dettes indgaaelse forlange,
at den unge købmand deri anbragte hele sin kapital og derved, indtil
dette societet afregnedes og opløstes, afskære ham fra egenhandel uden
for det og fra i den tid at opnaa kommissionsforbindelser med andre
købmænd, eftersom disse regelmæssigt som forudsætning herfor vilde
kræve indgaaelse af et societet; medens det derimod vilde staa denne
ene kommittent selv frit for at benytte ham som kommissionær.? Han
vilde kunne afkræve den unge købmand et løfte om, at han ikke uden
at have indhentet tilladelse vilde indgaa societet med — og i forbindelse
hermed udføre kommissionsforretninger for — andre købmænd, saalænge
denne societetsforbindelse bestod.? Meget oplysende i denne henseende
synes følgende indførsel i den lybske gældsbog, af 1453 25. marts," mig
at være:
Hans van der Helle vor dem boke hefft bekand, dat he to ziner
genuge hefft entfangen in wedderlegginge van Gerde vnde Hinrike Pep-
pen, broderen, van islikeme hundert vnde achtentich mark lub. penninge,
dar de erbenomede Hans hefft entegen zines egenen geldes negentich
mark lubesch; hijrmede desulue Hans schal vnde wil kopslagen vpp erer
aller win vnde vorlust vnde euentur vnde desulue Hans schal vnde wil
anders nyne wedderlegginge mit jemande hebben binnen sesz jaren negest
volgende vnde ock van en binnen der tijd nicht scheden sunder der
vorscreuen Gerde vnde Hinrik willen. Unde wenner se sodane zelschopp
sliten vnde scheten, so scholen Hinrik vnde Gerd, en islik van en be-
sunderen negentich mark touoren wedder alfnemen vnde wes dar danne
ouer is, dat scholen Gerd Hinrik Peppe vnde Hans van der Helle to-
samene lyke delen.
Pekuniært set bydes der ved denne aftale Hans v. d. Helle ikke
1 Ogsaa indenfor saovietetet træffes der i det 15. aarh. meget almindeligt aftale om, at der ikke
skal vdes kostpenge til nogen af societetets parthavere, ganske naturligt fordi dette nu ofte indgaas mellem
købmænd og liggere, der allerede er fast bosatte hver påa sin plads; sasl. LUB Vil, nr. 26. (2. 1441).
Ganske samme aftale, Not i anden form, er det, naar det i Bergenselskaherne bestemmes, at socius stans
aarligt skal have en vis sum forud af selskabet til sit underhold; Bruns 203, nr. 65 (a. 1521); 203,
anm. å, (a. 120); 207, nr, (0 (al 1829) 0, fl.
?Z Rehme nr. 28 S4 7, 18, AS, GR, maaske nr. 25 og S6é; nr. 30 (a. 1323) afgiver et eksempel paa,
at tractator, der erklærer ingen kapital at have udenfor sowietetet, tillige af socius stans benyttes som
kommissionær. Mollwo S$ SÅOonr. 71 (a. 180). Bruns 189, nr. 13 (a. 1431); 160, nr. 15 (a. 1433);
men iuvrigt var det i Bergenselskaberne formentlig langt aftest tilfældet, at tractator i Bergen havde anbragt
hele sin kapital i sowietetet; .geselle” er netop betegnelsen for en ung købmand, der saaledes ved et socie-
tet, maaske tillige med et særligt dertil knyttet loffe, er traadt i et fastere forretningsforhold til een be-
stemt købmand i hjembyen.
3 Rehme nr. SS (a, 1347), hvor tractator vel ikke erklærer, at han ingen kapital selv har udenfor
sævietetet, men Jog at han evtra istem societaztem nullam habehit pecuniam absque scitu ipsius Ghunteri
memorati (sv. swWwius stans). Da Lyppalt Rasener som parthaver med Tymme Dragun i et Bergensel-
skab er kommen i Detvdelig gæld til denne, træffes 1XW 12. apr. mellem dem aftale om denne gælds
afvikling og dertil Destemmes: dat he sick na desser tidt na Tymmen schrifften und breven aller gebor
schicken und holden und darhaven nichtes handelen will edder ovk susts an ander orde effte jegen buten
svnem varlave efte weten wer schepen edder senden, id sy denne, dat Tvmme von synen nastanden
gudern und der selschop halven gentzlich varnaget .. sv. Bruns AW, nar. 71.
ALUR IN, nr. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
