- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
58

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58 Il. kap. Kommissionshandelens ældste former.

modes en overførelse af italienske handelssædvaner; men iøvrigt er til-
fældet jo ikke meget oplyst; det ses ikke, hvorfor ydelsen af et særligt
vederlag her har været nødvendigt; i alt fald foreligger her en særlig
aftale, der blot i dette tilfælde adskiller sig fra alle andre særlige aftaler
mellem Hansekøbmænd derved, at den gaar ud paa den ellers usæd-
vanlige ydelse af provision. Man maa indrømme, at i 1431 viser saa-
ledes provisionen sig første gang indenfor den hanseatiske handel, men
kun i Brigge og kun i dette ene tilfælde, — der vil senere blive lejlig-
hed til nøjere at paavise, hvormange grunde der taler for, at ydelse af
provision end ikke paa de vestlige hovedpladser var eller i den nærmest
følgende tid blev almindelig indenfor den hanseatiske kommissionshandel,
men at denne endnu i mere end et aarhundrede bevarede sin oprinde-
lige udformning, stedse var gensidig og ulønnet.

33. Jeg har i hele dette første afsnit talt om det nordeuropæiske
handelsomraade, men dog maattet nøjes med at hente alle eksempler fra
den hanseatiske handel. Til det nordeuropæiske handelsomraades køb-
mænd hører imidlertid allerede tidligt ogsaa Englænderne, og om den
engelske kommissionshandel antager jeg, at den i den ældste tid har
haft en udviklingsgang, der nogenlunde falder sammen med den hanse-
atiske, i alt fald for saa vidt angaar den egentlige engelske aktivhandel
til udlandet. Denne antagelse er ikke mere end en paastand; men
ingen udtalelse om de ældste engelske handelsformer har stor udsigt til
at blive mere end det. Ikke blot synes alle kilder af privat oprindelse
ganske at mangle — i alt fald er mig bekendt endnu ingen fremdragne
— men selv kilder af mere eller mindre officiel natur er saa lidet talrige
og fyldige, at de næsten intet meddeler derom. Selv stapelkøbmændenes
og merchant adventurers ældste historie er ret uoplyst og synes ved
manglen paa samtidige kilder at maatte forblive saaledes; de forskere,
der i den nyeste tid har søgt at sprede noget lys herover, har næsten
helt maattet lade sig nøje med tilbageslutninger fra kilder, der tilhører
det 16. eller endog beg. af det 17. aarh.’! Ved disse tilbageslutninger
er der den store vanskelighed, at den engelske handel i løbet af det
15. og 16. aarh. undergaar en gennemgribende forandring, der ganske

1 Saaledes Schanz I, 327–51, der først nøjere undersøgte disse kompagnilers ældste historie; til
skildringen af merchant adventurers er hans hovedkilder Wheelers i aaret 1601 trykte treatise of commerce
(Schanz I, 333) og en af kompagniet til den engelske regering indgiven petition (trykt som Urk. Bell. nr. 134
Schanz Il, 582- 88), der tidligst er fra tiden efter 1564, da det havde opnaaet sit første charter, maaske
endog yngre end 1586, tiden for det andet charter. Begge disse kilder er imidlertid i højeste grad tendens-
skrifter, betragter i alt fald udviklingen ganske fra den senere tids standpunkt. Ehrenberg har i sin:
Hamhurg und England im Zeitalter der Kånigin Elisabeth, Jena 1896; givet en meget værdifuld og interessant
skildring af kompagniets handelsvirksomhed paa overgangen fra det 16. til det 17. aarh.; men for den
ældre tid og for spørgsmaal om kompagniets organisation henholder han sig ganske til Schanz. En meget
vigtig kilde til kompagniets historie, paa mange maader den vigtigste, er det af Schanz først omtalte haand-
skrift Brit, Mus. Add. 18913, der indeholder: the lawes, customes and ordinances of the fellowshippe of
merchantes adventurers of the realm of England collected and digested into order by John Wheeler, secre-
tairie to the said fellowshippe anno domini 1608 and sithence continued; af dette haandskrift har W. E.
Lingelbach givet et, ganske vist noget skødesløst, aftryk i de af Pennsylvaniauniversitetet udgivne:
Translations and reprints from the original sources of European history. Sec. ser. vol. II 1902. Ved be
nyttelsen af dette haandskrift er det ogsaa lykkedes ham at gøre en meget interessant iagttagelse med hen-
syn til kompagniets organisation, som han har offentliggjort i en afhandling i Transactions of the Royal
Historical Society. New ser. vol. 16, 190 67; helt har han dog ikke selv set rækkevidden af denne iagt-
tagelse. Desuden har Lingelbach ydet bidrag til kompagniets senere historie i Hamburg i Am. Hist. Rev.
IX, &S 87. 1904, Af nvere arbejder over de engelske kompagniers historie i almindelighed er
P. Bonnassiceux: Les grandes compagnies de commerce. Paris 1892. kun en meget løs og ufuldstæn-
dig oversigt, Cawston and Keane: The earlv chartered companies (1296—1858). London 1896. væsent-
ligst kun et forsvarsskrift for det sydafrikanske Chartered Company.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free