Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ældste engelske handel. 59
omformer hele dens væsen og alle dens former, saa at man fra kilderne
har at slutte tilbage til helt andre forhold. Denne omstændighed er
næppe hidtil blevet taget tilstrækkeligt i betragtning; men holder man
sig den stadigt for øje, vil tilbageslutningerne ikke være uden værdi.
Det er bekendt, at engelske købmænd optraadte før end og sam-
tidig med de hanseatiske næsten overalt i det nordeuropæiske handels-
omraade; de kom til Flandern, til Island, Bergen, Skaanemarkedet,
Visby, selv til Preussen næsten lige saa tidligt som Hanseaterne; alt
tyder paa, at de i det 14. aarh. snarest blev trængt tilbage paa flere
punkter af disse", Med undtagelse alene af Skaanemarkedet, hvor de
forsvandt, mistede de dog ellers ingensinde helt fodfæste, og snart be-
gyndte de atter at arbejde paa at fæstne deres stilling. Ser man bort
fra stapelkøbmændene, hvis opgave var af ganske særlig art, og som,
navnlig efterat Calais siden 1363 var blevet den saa godt som faste
stapelplads?, indtog en særstilling, er der ingen grund til at antage, at
den ældste engelske aktivhandel ikke var ganske af samme natur som
den hanseatiske, at ogsaa dens formaal indenfor det nordeuropæiske
handelsomraade var at deltage i den store mellemhandel imellem øst og
vest og det paa ganske samme maade som Hanseaterne selv. Derfor
er det, at Englænderne søger at skaffe sig fast fod netop paa de yder-
punkter, hvortil ogsaa Hanseaterne søger, at de i den ældste tid er
saa ivrigt betænkte paa at hævde deres stilling f. e. i Bergen og Danzig.
Deres naturlige nærhed ved det nordeuropæiske hovedmarked, deres let-
tere adgang til forbindelser med Sydvest-Frankrig og selv den pyrenæiske
halvø, deres egne engelske tøjer bød dem her visse fordele fremfor
Hanseaterne; paa den anden side var disse dog de overlegne, saalænge
den store mellemhandels regelmæssige vej var over Liibeck og Hamburg,
inden man endnu ret vovede sig til den direkte søforbindelse mellem
øst og vest.
Det tør da nok antages, at den ældste engelske handel dreves i
væsentlig samme varer? og paa ganske samme maade som den hanse-
atiske, og man kan søge en ikke ringe støtte for denne antagelse deri,
at den afsatte ganske samme ydre organisationsformer. Paa de uden-
landske pladser, som de engelske købmænd regelmæssigt besøgte for
kortere eller længere tid, dannede de et kompagni med egen valgt be-
styrelse, og de søgte hos vedkommende landsherre at opnaa privilegier,
der anerkendte deres ret til at organisere sig paa denne maade og til
indenfor kompagniet at øve egen jurisdiktion. Disse engelske kompagniers
tilblivelseshistorie adskiller sig i sit ydre forløb fra de hanseatiske blot
1 Daenell I, 60.
2 Cunningham I, 291—92. I ti aar — 1353—63 — havde stapelen, der tidligere havde været i
Brugge; Pirenne l, 303; da været henlagt til England selv, og lejlighedsvis, særlig paa grund af krigen,
førtes den tilbage dertil, saaledes i 1369, 1390 og 1392. I, 291 anm. 3. 1384—88 var stapelen i Middelburg.
Daenell II, 271.
8 Hvor mangelfulde end kilderne til den ældste engelske handel er, kan det dog spores, at mellem-
handelen for den spillede en langt større rolle end senere. Saaledes bemærker Hirsch 116, at Englænderne
si ældre tid", d. v. s. 1372, ogsaa til Danzig indførte ikkeengelske varer som Rhinskvin og harnisk til
stridsheste. Selv Wheeler, der fremhæver, at ,the woolleg cloth manufactory of the realm" var merchant
adventurers væsentligste vare, indrømmer, at de i ældre tid havde ,a more varied commerce, trading in
cloth, kersie and all other as well English as forreigne commodities vendible abroad. Lingelbach
indl. 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
