Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skibsfartpolitik. 97
Den sejr, ,frihandelsmændenef", om man kan kalde dem saaledes, havde
vundet, var saaledes ret ringe, i alt fald stærkt tidsbegrænset, og tillige vedtog for-
samlingen, at kompagniet selv alligevel skulde afsende et skib omkring 25. septbr.,
hvorpaa saa de medlemmer, der foretrak dette, kunde indlade deres gods til en
fastsat fragt, men naturligvis uden de dermed sædvanlig følgende indskrænkninger
i den private skibsfart". Frihandelsmændenes sejr fortsattes dog det følgende aar,
idet kompagniet 1613 5. maj besluttede en forlængelse af akten til 1614 2. juli?
Paa dette tidspunkt udløb den da uden at være bleven fornyet; da kompagniet 6.
juli samledes, viste det sig imidlertid, at to købmænd i tillid, sagde de, til, at den
stadig var gældende, allerede havde lejet to skibe, som de dog nu stillede til kom-
pagniets disposition. Dette besluttede da efter ordren af 1611 2. oktbr. at give
disse to skibe lov til at afgaa, selv vilde det i august afsende to skibe, hvortil der
indbødes til tegning som sædvanlig. Naar disse fire skibe var afsejlede, skulde
der være fri skibsfart indtil 1615 2. juli, men derefter kun til Middelhavet vest for
Zante, til Levanten maatte kun gaa kompagniskibe og de skibe, der først havde
opnaaet særlig tilladelse dertil af kompagniet, under en bøde af 20 %/o. 1615 28.
april bekræftedes disse beslutninger,
63. Saaledes havde kompagnifartens tilhængere atter faaet magten, og deres
stilling befæstedes ved efterretninger fra Levanten om, at store partier klæde og
kersies var usolgte, fordi Venetianerne og andre fremmede importerede store
mængder deraf paa alle tider af aaret, saa at markederne overfyldtes. Derfor ind-
skærper kompagniet 1616 28. febr. sine ordrer: intet skib skal af kompagniet eller
dets medlemmer direkte eller indirekte sendes med klæde, kersies eller andre en-
gelske varer til Constantinopel, Scio, Smyrna eller Scanderoon indtil næste april
uden den almindelige kompagniforsamlings tilladelse",
Denne ordre, der i praksis betød næsten fuldstændig afbrydelse af handelen,
var det dog ikke helt let at faa overholdt; da kompagniets reder 2. aug. tilbød
det et skib, som han selv tænkte at sende til Livorno, tillod det, at dets medlem-
mer fragtede deri for Levanten, dog at det ikke førte engelske uldmanufakturer
dertil”, I septbr. maatte 20 ”/o bøden opkræves af 18 baller klæde, der var sendt
fra Zante til Constantinopel, og i løbet af foraaret 1617 blev overtrædelserne sik-
kert flere, skønt overgreb fra de tyrkiske embedsmænds side mod de engelske køb-
mænd i Constantinopel gjorde handelen dertil farlig”. 30. juli stillede ,frihandels-
mændene" forslag om atter at tillade fri skibsfart, dette forslag forkastedes vel af
den almindelige forsamling; men det er af det følgende klart, at oppositionen nu
ikke mere vilde adlyde; som tidligere finder man nu atter mr. Henry Garway i
spidsen, han maa have været fast bestemt paa at sende et skib afsted, thi 20. aug.
maa kompagniet efter mange medlemmers klage beslutte, at al skibsfart skal
være fri til 1618 2. juli, men saa heller ikke længere, og at Henry Garways
skib, der nu er rede til at afgaa, skal indtage 200 baller klæde eller saa for dem
af kompagniets medlemmer, der hurtigst kan faa dem indladede, og saa aflade
sit klæde paa Scio”. Man ser, at denne kompagnibeslutning kun meget slet dækker
over den mangel paa respekt, der fra en saadan ,frihandelsmands" side vistes
kompagnibeslutningerne. Kort efter indløb dog endnu mere foruroligende breve fra
gesandten i Constantinopel, og nu syntes afbrydelse af handelen en nødvendighed;
24. septbr. besluttedes, at trods den nylig vedtagne akt om fri skibsfart skulde det
ikke tillades noget skib at føre nogen slags varer direkte eller indirekte til Le-
vanten. 1 et aar var handelen saaledes ganske afbrudt, alene med undtagelse af,
at kompagniet i marts atter modtog et medlems tilbud om at lade et skib, han
inconveniences preiudice and danger, that might happen in permitting shippes to goe forth in that manner,
notwithstanding the matter being put to question it appeared by ereccon of handes, that the former actes
agreed on for the setting forth of joint shipping should now be suspended, which this court gaue way vnto
and did order, that it shalbe lawfull for any of the company to trade freely into . . the... privyledges from
henceforth vntill our lady day next comyng, but then it is .... thought ftt, that the said former actes of
restraint of shipping shall againe take place, R. O. 147, 112.
I R. O. 147, 114.
2 R. O. 147, 125.
3 R. O. 147, 141, 149.
4 R. O. 147, 166.
5 R. O. 147, 168. 11. septbr. tillodes dog en eksport af indtil 10 stk. klæde. 147, 170.
é R. O. 147, 169, 180.
7 R. O. 147, 180!—181.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
