Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kompagniskibene. 101
mati ogsaa i denne form; paa den dag foreslog nemlig governoren, at eftersom for-
skellige medlemmer af kompagniet i de senere aar havde lidt under at maatte
betale meget høj fragt ud og havde maattet finde sig i at bringe sine varer
hjem med kompagniskibene paa meget ugunstige betingelser, skulde der nu vælges
nogle af kompagniets medlemmer, der ikke var interesserede i rederiforret-
ning til at forhandle med hvilke skibsejere, de fandt for godt, og til at leje skibe
paa saadanne betingelser med hensyn til fragt og alle andre omstændigheder, som
var mest til gavn for hvert enkelt medlem af kompagniet. Dette forslag behagede
den almindelige forsamling i høj grad, den billigede det og besluttede, at denne
fremgangsmaade altid for fremtiden skulde anvendes’.
66. Der kan da heller ikke være tvivl om, at hele denne ordning
af skibsfarten var i alle maader heldig og vis. For kompagnifarten talte
nu som før, at den samlede flaade bød større sikkerhed mod sørøvere,
krigstilstand og søulykker — og det var dog af nogen vægt i en tid,
hvor Barbareskernes sørøverier florerede, og den engelske sømagt endnu
tøvede med at vende sig fra Oceanet til Middelhavet”, Men endda
forekommer dette mig et underordnet moment; hovedgrunden er at søge
i selve de naturlige betingelser for handelen mellem England og Le-
vanten. Omsætningen paa Levantmarkederne var ikke paa alle tider af
aaret lige livlig og omfangsrig; øver aarstiderne endnu paa mange vare-
markeder en ikke ringe indflydelse, saa var dette i langt højere grad
tilfældet før den kolossale omdannelse af alle kommunikationsmidler;
langt den betydeligste del af omsætningen fandt da sted indenfor en vis
begrænset tid af aaret. Saalænge tilførslen af peber fra Indien spillede
en hovedrolle i Levanthandelen, havde hovedomsætningen fundet sted i
september—oktober og marts maaned, naar peberskibene var ankomne;
derefter rettede afsendelsen af de venetianske flaader sig. Paa ganske
samme maade var det bestemmende forhold nu de persiske karavaners an-
komst til Smyrna; de bragte silke og droguer, og af dem ankom de første
i januar med den fineste silke (eng. sherbaffee, fr. sourbaffi), de fleste i
februar— marts med den grovere ardasse-silke; i august—september kom
der atter nogle, men derefter ingen før den følgende januar”. Derfor
fandt ogsaa nu den væsentligste omsætning sted i foraarsmaanederne,
selvom den ikke mere var saa stærkt begrænset som før. Paa den tid
var der rigeligt forraad af Levantvarer, og den engelske købmand, der
ikke vilde spekulere, men have sit klæde og tin ombyttet med et pas-
sende kvantum Levantvarer, maatte rette sig derefter. Hvad enten der-
for kompagniet svor til frihandel, eller det holdt fast ved kompagniskibe,
saa skete aar efter aar akkurat det samme: i løbet af efteraarsmaane-
derne, maaske først lige før jul afgik to eller fire eller flere skibe med
1 The governour moved, that whereas diuers particular members of the company have of late veares
suffered much by payment of extraordinary fraights outwards and being tyed to disadvantageous condi-
tions in their returnes homewardes in the generall shipps, that for redresse thereof some of the company
not interessed in shipping might be nominated and desired to treat with the owners of such shippes, as
they should think fitt for this intended voyadge, and to entertaine and hyre a shipp vpon such conditions of
fraight and all other circumstances requisite as may be most benefitiall and commodious to euery particular
member of the company, that shall now shipp any goods outwards or haue any returns home. Which
motion this assembly did very well like and approue of and doe order, that the same course be alwaies
hold hereafter. R. O. 148, 243.
2 Masson 24—47. Corbett I, særlig 66—82.
3 Heyd Il, 443—47.
+ Savary Il, 459—60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
