Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Il. kap. I. Den engelske .kommissionshandels historie.
det er betegnende, at fra 1590erne indtræder der en tilbagegang i denne franske
eksport, der i løbet af et halvt aarhundrede bragte den ganske til ophør. Grundene
hertil søgte man fra fransk side i den franske industris tilbagegang under religions-
krigenes ødelæggelser og i de franske producenters bedragerier med hensyn til
raastoffets og farvestoffernes kvalitet og klædets bredde; rimeligere er det dog at
se aarsagen dertil i det engelske klædes sejrrige fremtrængen. Det var netop
fremfor det franske egnet til at tilfredsstille den tyrkiske middelklasses behov.
Men derfor var det dog i den første tid ikke sikkert, at denne sejr alene eller
særligt vilde komme den engelske handel til gode. Thi Englænderne havde skarpe
konkurrenter i Hollænderne, der ikke blot selv havde skabt en ikke ganske ube-
tydelig eller for det engelske klæde ufarlig tekstilindustri paa basis af tilførsel af
engelsk og spansk uld’, men som til Englændernes store forbavselse endog var
i stand til at undersælge dem i Danzig og Tyrkiet i selve det engelske klæde.
Man formodede, at aarsagen hertil var, at Hollænderne bedre end Englænderne
forstod at strække klædet; snarere er den dog at søge i Hollændernes allerede nu
lavere fragttakster?,
72. Den engelske eksport af kaninskind spillede vistnok kun en
ganske forsvindende rolle; tineksporten var endnu i de første aartier
kun løst knyttet til kompagniets handelsvirksomhed og blev først senere
paa en ejendommelig maade et fast led deraf.
I alt fald en del af tinudvindingen var i 1611 bortforpagtet til et selskab af
købmænd, af hvilke den førnævnte mr. Freeman vistnok var een; da han tillige
var medlem af kompagniet, var han en passende mellemmand mellem tinforpagterne
og det eller de af dets medlemmer, der ønskede at eksportere tin. I 1610 har
kompagniet afsendt et parti tin i joint-stock?; da der saa skal sendes skibe afsted
i 1611, nedsætter kompagniet 10. septbr. en komite paa 3 å 4 medlemmer til at
forhandle med ham derom; 2. oktbr. har det besluttet at medsende 80 tons tin, 60
til Constantinopel, 10 til Scio og 10 til Aleppo; de medlemmer, der vil tage en
del deraf, skal tegne sig hos rederen; tegnes der for meget, skal der finde reduk-
tion sted; tegnes der for lidt, vil mr. Freemann selv overtage det manglende. 21.
oktbr. anerkendes tegningen, men man synes at have anset denne tineksport for
en ret hasarderet forretning; i alt fald maatte mr. Freemann, der vilde sende de
10 tons til Aleppo, 27. novbr. love, at intet deraf skulde blive solgt af hans fak-
torer før to maaneder efter kompagniskibenes ankomst, forat ikke salget af det tin,
der endnu var usolgt og tilhørte kompagniet, derved skulde vanskeliggøres". Det
1 Den hollandske uldindustri begynder i slutn. af det 14. aarh. og var af en vis betydning i det
15., da Leyden blev dens hovedsæde, 1447 nævnes som produktionssteder ogsaa Amsterdam og Schiedam,
dertil Delft, Gouda, Haag, Hoorn, Enkhuysen, Monnikendam og Naarden. Daenell I, 268, 431. 32,
ll, 73–74. Under det almindelige opsving i slutn. af det 16. og beg. af det 17. aarh. synes ogsaa den
at have gjort betydelige fremskridt, det engelske uldeksportforbud af 1614 var særlig rettet mod den hol-
landske industri. En statistik over tøjproduktionen i Leyden 1640—1788 viser dog ret smaa tal; for tiden
1687–1718, da produktionen er størst, noget over 20,000 stk. om aaret; med 1718 begynder en stadig og
voldsom tilbagegang. Pringsheim 72—3.
2 State Pap. Dom. James I, 72 nr. 70... ,but where it is reported the Netherlanders stretch
yt 8 or 10 yards, I hould yt not possible without spoile of the cloth; butt here may be a fallax as thus,
the strainger cometh to the markett in Dansicke and Turkye, where the Englishe is, and hath cloth longer
then owr marchaunts clothes are, and soe they owtsell them by length 3 or 4 yards", simpelthen, fordi
Hollænderne kun køber tøjer, der holder 28 yards ,in the water".
3 1611 april (datoen ulæselig) læses paa kompagniets almindelige forsamling breve af 1610 6. decbr.
fra ,the factors of the tynn", d. v. s. de faktorer, hvem kompagniet havde overdraget tinsalget, i Aleppo
»giuing aduertisement, how they haue disposed off that commodity, and how the state of the business
stands there. And because it is found of late, that diuers persons haue sent ouer much tynn to be vented
in those parts, whereby the company is like to be much preiudiced, it is... ordered, that letters be
written both to Constantinople and Aleppo signifieng the resolucon here, that no tynn shalbe sold in either
of those places other then iointly for the company (as it was iustly intended) vnder penalty of 20 p. c.
R. O. 147, 95. Atter 3. septbr. læses breve fra tinfaktorerne i Aleppo. R. O. 147, 98.
4 R. O. 147, 98! 99, 101, 106. Samme form havde kompagniet i 1607 givet sin tineksport; teg-
ningslisten er bevaret R. O. 109 (upagineret), den begynder: We whos names are heare vnderwritten doe
geue our names for the takeinge of the tyne and farme of prehemtion of his maiestie beinge don vppon
good advice and deliberacon at a general court holden at sir Thomas Lowes house the 6 day of june 1607.
For ’/s tegner sig John Spencer, Robart Sandy, Will. Harryson og Will. Garway, for !/16 Richard Staper,
Thom. Cordellh, Nic. Leatt, Hugh Hammersley, Morris Abbott, John Mvn og Rob. Offley; til slut staar:
F. for ’/s parte, hvilket formentlig betyder Freeman. Der var da tegnet !/1e for meget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
