Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eksportvarer. 107
Levanten; 1624 finder man saa ogsaa en konsul ansat dær!. Alligevel
fik i denne periode forbindelsen med Livorno endnu ikke megen betyd-
ning, undtagen maaske lige i de sidste aar i et særligt forhold, som
nedenfor skal nærmere omtales.
71. Betragtningen af den vareomsætning, der var Levanthandelens
formaal og grundlag, frembyder først og fremmest den interesse, at den
engelske handel her meget skarpt ses kun at have de samme tre varer
at arbejde med, som i slutn. af det 16. aarh. saa godt som udelukkende
dannede grundlag for den ogsaa i Tyskland, nemlig klæde, kaninskind
og tin”, Kompagniets faste grundvold var klædeeksporten.
Efter det tyrkiske kompagnis angivelse var det i dets tid kun ,the old dra-
pery"s sorter, kartegarnsstoffer, der udførtes; dels det almindelige klæde, dels
kersies, d. v. s. de lettere, flonellignende, kiprede stoffer, der særlig fremstilledes
i Devonshire; blot var de tøjer, der førtes til Levanten, alle farvede”, Snart maa
dog ogsaa eksporten af kamgarnstøjer (worsteds) og ,the new draperyfs sorter være
optaget af Levantkompagniet; i det 17. aarh. gik disse i handelen i Levanten under
navnet ,nims" eller ,nin-londrins", medens kartegarnsstofferne solgtes under be-
tegnelsen ,londrasf ", Om eksportens størrelse har jeg ikke fundet anden angivelse
for denne periode, end at en engelsk købmand i 1613 anslaar den til 2, 3 å 4000
stk. om aaret; til sammenligning tjener, at han anslaar Eastland companys aarlige
eksport til 8 å 9000 stk., Russia company’s til 2500 stk. og det spanske kompagnis
til c. 3000 stk.” Heraf ses i alt fald, at Levantkompagniet paa dette tidspunkt kun
spillede en meget beskeden rolle i det engelske handelsliv. Ogsaa i Levanten
maatte det i denne første tid have mange vanskeligheder at kæmpe med; og dog
synes man ogsaa her ganske tydeligt at kunne iagttage, hvor hurtigt og absolut det
engelske klædes overlegenhed gør sig gældende.
I Levanten var der et behov for tilførsel af fremmede tekstilstoffer, der, for-
modentlig paa grund af dens egen industris tilbagegang under Tyrkernes herre-
dømme, i det 16. aarh. var stigende. Venetianerne havde været de nærmeste til
at tilfredsstille dette behov; men den italienske tekstilindustri med dens højt ud-
viklede teknik var mest lagt an paa fremstillingen af luksusstoffer, guldbrokade,
silkestoffer, atlask og fløjl; for en udvidet produktion af almindelige beklædnings-
stoffer var dens raastof ikke godt nok, eller ogsaa blev det, hvis det skulde hentes
fra England, for dyrt. Medens den derfor hele det 17. aarh. igennem kunde bevare
markedet for disse finere stoffer, selvom det ikke mere var italienske købmænd,
der afsatte dem i Levanten, var dens salg af almindelige stoffer kun ringe, omkring
1600 indskrænket alene til Constantinopel, og de, der bragtes paa markedet, var af
ringere udseende og kvalitet end de konkurrerende nationers. Netop paa dette
omraade havde derfor Franskmændene kunnet tage affære; i det 16. aarh. var det
en hovedopgave for den franske handel i Levanten at afsætte franske tøjer, særlig
fra Nordfrankrig, hvor den gamle tekstilindustris centrum nu var Rouen”, Men
1 R. O. 147, 133’, 135, 139, 152, 168. 148, 9, 1191,
2 Af engelske importvarer til Tyskland omtaler Ehrenberg Hamburg 268. 294 udførligt klædet;
han bemærker: neben den imposanten Ziffern der Tucheinfuhr fallen die ibrigen Waaren nur wenig ins
Gewicht, nævner derefter kaninskind og tin. I. c. 294—95. Lige begyndende, af et ganske minimalt om-
fang er eksporten af kul og kanoner. 295 9%.
3 State Pap. Dom. Eliz 233 nr. 13: kersies of all sortes and collers, clothes of all sortes and
cullors, tynn in barrs, wrought pewter (arbejder af en komposition, hvis væsentligste bestanddel er tin,
oftest tin og bly), blacke conyskyns. - Om kersies Ehrenberg Hamburg 269; produktionen deraf i
Devonshire siges begyndt 1505. Schanz Il, 450, anm. 1,
" 52. Brit. Mus. Pamfl. 357. b. 6 (31): londras i. e. coarse cloths, nims i. e. worsters cf. Savary
, 452—56.
5 State Pap. Dom. Jam. I, 72, nr. 70. Dette aktstykke er en betænkning, forfattet af en køb-
mand, der næppe, som det Cal. Stat.e Pap. formodes, er medlem af Eastland company, men vistnok
af det russiske kompagni, afgivet 1613 i anledning af sir Wm. Cockavnes patent. Det er muligt, at hans
tal er noget lave, da han anslaar den samlede aarlige produktion af farvede tøjer til 18 å 20,000 stk., af
ufarvede til kun 80,000; rimeligt er det dog vel, at han bedre forstod at vurdere disse kompagniers aar-
lige eksport end den aarlige produktions omfang.
Masson 128, 119, indl. 32 33. Det er forbløffende, at Masson 119 kan bemærke: jusqu’en
1620, comme le remarquait Colbert en 1663, les Hollandais et les Anglais ne fabriquaient point de draps,
toutes les laines d’Espagne et d’Angleterre étaient manufacturées en France –.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
