Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det franske klæde. 151
Med meget klarsyn og stor fasthed havde Colbert arbejdet frem mod dette
maal. I beg. af 60erne havde uldindustrien i Nordfrankrig, i Sedan, Abbeville,
Elbeuf og andre steder, taget et stærkt opsving; fra 1666 rettede Colbert da særlig
sine bestræbelser mod i Sydfrankrig at fremkalde en uldindustri, der arbejdede
med forsyningen af Levantmarkederne for øje." De naturlige betingelser var især
i Languedoc gunstige; denne provins producerede selv megen uld, og med lethed
lod spansk uld sig importere; hvad der aldrig helt var lykkedes de flanderske byer,
da deres uldindustri angrebes af den engelske: at forene indenlandsk og spansk
uld, det lykkedes nu Franskmændene; af ”/s spansk og "3 indenlandsk uld skaffede
de sig et fortrinligt raamateriale; ogsaa uldtilførsler fra Levanten kom snart til
at spille en rolle.: Allerede 1667 formaaede han købmænd i Marseille til at gøre
et forsøg med eksport af fransk klæde fra Carcassonne; samtidig understøttede
han paa enhver maade den virksomhed, som Varennes havde paabegyndt i Saptes
ved hjælp af indkaldte vævere, der snart lærte de franske arbejdere den overlegne
hollandske teknik. I 1669 gik han dernæst videre, idet han indførte en eksport-
præmie paa 10 livres for hvert stykke fransk klæde, der sendtes til Levanten.”
Alligevel syntes det dog vanskeligt at bevæge købmændene i Marseille til at købe
til eksport, de var endnu mest tilbøjlige til at gøre deres opkøb i Levanten med
femsousstykker eller, da disse jo netop nu endelig tabte al værdi, med spanske
dalere som i tidligere tid. Colbert forbød ingenlunde denne pengeeksport, omend
han nu og da søgte at indskrænke den; men da Marseillanerne ikke saa ivrigt,
som han ønskede det, støttede hans planer, fik han 1669—70 oprettet et Levant-
kompagni, hvis særlige opgave det skulde være at skaffe det franske klæde indgang
paa Levantmarkederne.”" Kompagniet sluttede straks kontrakt med Saptes og Car-
cassonne om levering af klæde og eksporterede i 1670 656 stk., i 1671 615 stk.
Disse partier fandt dog ikke helt let afsætning, Hollænderne, der mest truedes af
den franske konkurrence, fordi Saptes i denne første tid særlig søgte at efterligne
de hollandske tøjer, synes at have været forberedte paa ved alle midler at holde
det franske klæde ude; de store hollandske tilførsler i 1670 staar formentlig i for-
bindelse hermed, og desuden satte Hollænderne nu deres priser saa stærkt ned,
at kompagniet, fordi det havde at aftage klædet fra de franske fabriker til en be-
stemt pris ifølge dets kontrakt, ikke kunde reducere sine priser saa stærkt?.
113. Saadanne kunstgreb kunde dog i længden ikke hindre det franske klædes
salg, og i løbet af 70erne arbejdede den franske industri videre i godt haab om,
at det skulde lykkes den at fremstille en vare, der ikke alene var billigere, men
ogsaa ligesaa god eller bedre end det engelske klæde. Det første var paa forhaand
givet, allerede nu var Franskmændene paa det rene med, at de kunde levere deres
klæde i Levanten billigere end baade Hollænderne og Englænderne; langt senere
lærte ogsaa det engelske Levantkompagni at indse, at Franskmændene med fordel
kunde sælge klæde saa godt som det bedste engelske til saa lav en pris, at kun
grovere engelsk klæde, fremstillet af en uld, der ikke var 9 d. værd pundet, kunde
konkurrere dermed, I tekniken gjordes i denne tid stadige fremskridt; nøje vaa-
gedes der over, at klædet afpassedes efter købernes smag; omhyggeligt foreskrev
Savary i 1679, hvilke farver der burde vælges ved sammensætningen af tøjballerne
til de forskellige Levantpladser. I spidsen for fremskridtene gik fabriken i Saptes,
der 70erne igennem arbejdede paa at efterligne de hollandske ,londrinif, og som
vistnok fra 80ernes begyndelse var i stand til at fremstille et endnu bedre klæde
1 Masson 204—7,
2 Brit. Mus. Pamf, 357 c. 12. (36) cf. Ad. Anderson Il, 137—38.
3 Masson 184, 204 og anm. 2.
4 Masson 202 —4. Kompagniet selv fik tilladelse til at eksportere rede penge til et beløb af en
mill. livres aarligt ,å condition que ladite somme diminuerait tous les ans, jusqu”å ce qu’elle pit faire
son commerce par le moyen des manufactures de France.
5 Masson 186 –187 ,les Hollandais, pour empécher que les draps de France ne s’établissent en
Levant, baissaient tous les jours les prix de ceux, qu’ils y portaient de telle sorte, qu’au prix que la
Compagnie les achetait des manufactures il y avait considerablement å perdre.
$ Savary ll, 449: HH est certain que les Negocians Francois peuvent restablir le commerce des
draps de France å Smirne et dans toutes les autres Eschelles du Levant et particulierement ceux qui se
manufacturent å Sapte et å Carcassonne, parcequ’ils sont semblables aux Londrines et Nin-Londrins, et
pourveu qu’ils gardent la fidelité dans les largeurs et dans les teintures ils ruineront celuy d’Holiande,
parce qu’on les peut donner å meilleur marché et que I’on a la facilité d’assortir les couleurs dans trois
ou quatre mois au lieu qu’il en faut une année entiere aux Hollandais. Brit. Mus. Pam f. 357 c. 12 (35).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
