Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 ll. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
af denne art’. Men fra første færd var man dog ogsaa begyndt at fremstille de
engelske klædesorter; Carcassonne arbejdede særlig med fremstillingen af de saa-
kaldte ,ninlondrins"; i Nismes efterlignede man allerede 1672 de engelske per-
petuanos ”. Samtidig begyndte man ogsaa at eksportere grovere stoffer, pinchinats
og vigans, der fremstilledes i Provence; ligesom man i Languedoc begyndte frem-
stillingen af ,londras", som hidtil havde været Englændernes bedste salgsvare ;
større opsving tog tilvirkningen heraf dog maaske først 1688, da selve Saptes
optog den”,
De franske klædesorter vandt stadig terræn. Formodentlig havde
det franske klæde allerede naaet at overgaa det hollandske i kvalitet
omkring 1680, eftersom salget af hollandsk klæde i midten af 80erne
var i stærk tilbagegang; man kan vistnok antage, at det samme maal
naaedes med hensyn til de engelske klædesorter i løbet af 90erne. Fra
da af var, som det engelske kompagni — ogsaa først langt senere —
maatte indrømme, det franske klædes overlegenhed som handelsvare i
Levanten fastslaaet; spindingen var finere, farverne lysere, mere iøjne-
faldende; ganske vist var det engelske klæde solidere, men det var
snarest til skade for det i Levantens varmere klima; skønt man i Eng-
land havde forsøgt at fremstille en lettere vare, ogsaa at arbejde med
en blanding af engelsk og spansk uld, var det dog ikke lykkedes at
fremstille klædesorter, der passede saa godt for Levantmarkedet som
det franske, og som var lige saa billige”.
114. Naar man ser, hvor hurtigt denne franske uldindustri inden-
for dette særlige omraade naaede sine store maal, forstaar man, med
hvilken hurtighed og kraft den franske industri i det hele taget siden
1661 havde arbejdet, og hvorledes denne kraftige udfoldelse meget
snart maatte vække de hidtil førende handelsnationers agtpaagivenhed.
Derfor var Hollænderne allerede 1670 paa deres post i Levanten og
søgte at afbøde det slag, der truede. Handelen er sikkert nok saa fint
mærkende som nogen anden menneskelig virksomhed, og mest hvor
dens forløb i en lang aarrække har været en stadig fortsat fremgang;
dær behøves der ikke en saa voldsom forandring som et omslag til til-
bagegang, dær er er en standsning af fremgangen, ja blot et aars min-
dre fremgang end den tidligere tids, tilstrækkelig til at fremkalde depres-
sion. Derfor behøver man ikke at tænke sig, at den franske tekstil-
industri allerede omkring 1670 havde bevirket mere end maaske en
formindsket fremgang for den engelske handel. Men det var tilstrække-
ligt til at fremkalde depression i England, der jo rigtignok angrebes
netop dær, hvoraf al dets handels storhed hidtil var runden. Den
engelske handel følte maaske blot, at der her var en mulighed for fare;
— dog dette var nok til, at den tabte troen paa sin egen styrke og
vækst og rejste et raab om beskyttelse mod faren. Allerede i 1673
begyndte da den populære agitation til opnaaelse af beskyttelse mod
i Masson 191 anm. !. Savary Il, 448. .
2 Savary Il, 453. Masson 187, 194. ,Perpetuanos" hørte til ,the new drapery"; Ehrenberg
Hamburg 355, anm. 65; det franske navn for dette stof var ,cadis",
3 Savary Il, 455. Masson 296.
4 Brit. Mus. Pamf, 357 c. 12 (36) . . . and though it may want the substance of ours, it has
appearance and serves many purposes better. Many attempts have been made to imitate this cloth, large
patterns and even the yarn it is made of have been brought into England, but the fineness of the materials
and of the spinning have been unsurmountable difflculties.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
