Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 II. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
Englænderne havde egentlig kun de varer, de hele tiden havde haft; i en
tarif fra Smyrna af 1677 nævnes saaledes foruden klædet kun tin, bly, brasilietræ
og peber som importvarer, saa at der her næsten ikke var sket nogen som helst
forandring fra kompagniets første dag. Og der sker heller ikke nogen synderlig
forandring i tiden til den næste tarif fra Smyrna 1689; her nævnes kaninskind og
mønje, der jo imidlertid heller ikke var nogen nyhed, metalvarehandelen er lidt
udvidet, med tinplader og staal, og der nævnes ingefær og cochenille’. Fransk-
mændene fandt derimod en fortrinlig importvare i sukkeret; det var en af det
første Levantkompagnis fortjenester, at det var begyndt at sende skibe til de franske
vestindiske øer efter raasukker og 1671 havde oprettet et raffinaderi i Marseille,
hvorfra sukkeret sendtes videre til Tyrkiet. Dette var hidtil blevet forsynet med
ægyptisk sukker; men da Tyrkerne nu vænnede sig til at bruge sukker i deres
kaffe, steg konsumtionen stærkt og dermed den føanske import. Her kunde Eng-
land aldeles ikke konkurrere”, Det gjorde forsøg derpaa, idet det søgte at indføre
det brasilianske sukker ,cassonades" fra Portugal, en vare, som iøvrigt ogsaa
Franskmændene benyttede. Dette forsøg gjordes vistnok første gang i større om-
fang i aaret 1700, men man faar da straks en forestilling om, hvor umuligt det var.
Sagen kom til drøftelse i kompagniet, fordi dette da lige, 10. apr., havde ophævet
en ekstraskat (leviation) af 3 "/o, nu foresloges det, at der af alt det sukker, der
var indført før den dag, skulde svares 3 ”/o foruden 2 ”/o konsulatsafgift. Men im-
portøren paaviste, at skulde der afkræves saa store afgifter af det sukker, der førtes
fra Lissabon til Tyrkiet, vilde denne handel fra Portugal ganske ødelægges og
sukkerhandelen fuldstændig komme i Franskmændenes hænder; han slap ogsaa med
at betale de 3 "/o. Selvom disse forsøg nu fortsattes i den følgende tid, kunde de
ikke blive til nogen støtte mod Franskmændene; det engelske kompagni maatte
selv senere indrømme, at det ikke havde kunnet sælge sukkeret saa billigt som de”,
122. Der kan da ingen tvivl være om, at hvormeget end kom-
pagniet søgte at følge med, var det i al varehandel Franskmændene
underlegne. Men det er klart, at kompagniet ogsaa i denne tid har
villet optage konkurrencen med dem med hensyn til importen af rede
penge. Dette viser sig derved, at det i alle sine afgiftsopkrævninger
stillede pengeimport gunstigere end vareimport.
Fordi liondollars i 80erne og iøvrigt ogsaa senere var næsten den eneste
pengesort, der importeredes, havde man i 1678 deraf forlangt den almindelige kon-
sulatsafgift af 2 ”/o, men 1689 12. apr. tilbagekaldtes denne ordre, og fra nu af for-
langtes der kun I %o af penge, hvor de end kom fra, England eller andre lande".
Men hertil kom ganske vist den ekstraskat (leviation), som kompagniet i de fleste
af disse aar maatte forlange for at faa gæld betalt. Her stilledes i begyndelsen
penge og varer lige, saa at der indtil 1693 af begge forlangtes 1’/2 ”/o, fra 1693 til
1700 10. apr. 3 ”/o?; derpaa atter fra 1702 26. oktbr. til 1706 18. juli 1’/2 %70; men
nu sattes afgiften af varer op til 3 ”/0, medens penge kun skulde betale 2 "/o, og
saaledes blev det, indtil 1713 2. juli afgiften for begge nedsattes til 1 "/o og 1714
14. oktbr. atter helt hævedes",
Selvom pengeimport saaledes begunstigedes, hjalp dette næppe kom-
pagniet meget i konkurrencen; ogsaa Franskmændene vedblev nok at
I! R. O. 145, 25, 27—28, 175—78.
2 Masson 187, særl. anm. 2, 517–18.
oktbr. betaltes altsaa af penge kun Il ?/o konsulatsafgift; endda synes man at have været tilbøjlig til at
undtage pengeimport fra England herfra ef. R. O. 156, 45, 47, 50; saaledes formentlig ogsaa efter 1714
14. oktbr. — Samme konsulatsafgift: 1 lo fastsattes for Ægypten 1701 17. juli. 156, 70.
9 R. O. 209, 79, 84, 119–20, 136.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
