Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nedsættelse af fremmedes konsulatsafgift. 161
sende penge, deres store sejre vandt de dog ikke længere paa dette
omraade, men i den egentlige varehandel.
123. Det er af enkelte træk, der er fremhævede i det foregaaende,
klart, at til denne liberale politik hørte ogsaa, at kompagniet virkelig i
denne tid havde tanke for i det hele at styrke faktorernes stilling paa
forskellig maade, blot det ikke kom i for stærk modstrid med kompag-
niets egne interesser. Saaledes viste det ogsaa nu i det mindste nogen
eftergivenhed i det store stridsspørgsmaal fra 60erne og 70erne, spørgs-
maalet om fremmedes konsulatsafgift. Denne eftergivenhed var dog nok
motiveret ogsaa ved den stadige modstand fra faktorernes side mod
denne afgift; atter i 1687 beklager kompagniet sig over, at de er meget
i restance med betalingen deraf og meget uvillige til at betale den;
konsulen skal sørge for, at de giver godslister og betaler afgift af, hvad
de indlader paa fremmede skibe ligesaa fuldt som af, hvad de indlader
paa engelske”. Men saa 1697 21. maj erklærede kompagniet, at da
det ønskede at yde al rimelig støtte til faktorerne i deres handel med
fremmede, vilde det overlade det til konsulen at raadføre sig med dem
med hensyn til en nedsættelse af fremmedes konsulatsafgift, dog at den
ikke nedsattes til mindre, end hvad fremmede nationer krævede af
engelsk ejendom paa deres skibe. Formodentlig som resultat af en
saadan forhandling udstedte kompagniet 3. decbr. s. a. en ordre om, at
alle varer, der konsigneredes af fremmede til en engelsk faktor paa
fremmedes skibe og for fremmed regning, naar det ikke var engelsk
klæde eller andre varer, producerede i Storbritanien og Irland, kun
skulde betale en konsulatsafgift af 1 ”/o, og at der ligeledes kun skulde
betales 1 ”/o af alle varer, der afladedes af Englændere paa fremmede
skibe og for fremmed regning”, Dermed var da sikkert endelig denne
strid afsluttet paa en ogsaa for faktorerne antagelig maade.
124. Men der var enkelte punkter, hvor selv ikke konkurrencens
nødvendighed kunde bringe kompagniet til at opgive principer, hvis
opretholdelse det fandt nødvendigt til sikring af dets d. v. s. af de
engelske principalers interesser. Det væsentligste af disse punkter var
spørgsmaalet om faktorernes ret til at tilstaa kredit. Det var et vigtigt
spørgsmaal i Levanthandelen; utvivlsomt gjaldt allerede dengang om
den, hvad der er sagt i den nyeste tid: det er landets sædvane aldrig
at handle pr. kontant, krediten er der mere end andre steder selve
handelens grundvold”, Vi har ogsaa set, at de engelske faktorer, der
kom fra et land, hvor alle handelsformer var langt mindre fremskredne,
stedse selv havde næret store betænkeligheder ved paa dette punkt at
følge landets sædvane; men at baade de og kompagniet, der i principet
her havde været enige i den foregaaende tid, dog var blevet drevne
1 R. O. , 23.
2 R. O. 209, 61—62.
3 Martineau 36. Det er meget interessant at sammenholde Martineaus bemærkninger om dette
punkt i Levanthandelen i vore dage, hvor Tyskerne trænger frem, med datidens forhold: Nos commergcants,
dit-on, ne font pas des crédits assez longs; d"’ordinaire les délais de paiement sont de trois mois å compter
du jour de l’expédition de la marchandise ... Les Allemands procédent tout autrement, ils ne craignent pas
de faire des crédits de six mois, neuf mois et méme un an, å dater de la réception de la marchandise...
Les Anglais, qui font le plus d’affaires dans le Levant, accordent encore moins de crédit que nous-mémes
ét la clientéle ne les abandonne pas. I. c. 44.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
