- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
162

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162 IL. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.

noget ind derpaa. Ogsaa denne sag blev nu et vaaben i den franske
konkurrences haand; der er ingen tvivl om, at Franskmændene var
langt villigere til at tilstaa kredit, det er klart ikke blot af, hvad der
skete indenfor det engelske Levantkompagni, men ogsaa af dettes egne
udtalelser i en skrivelse af 1709, hvor det tager hele sagen op til en
grundigere drøftelse. Allerede 1672 20. novbr. havde da kompagniet
set sig foranlediget til at forny tidligere ordrer mod kreditgivning i den
skarpeste form: for fremtiden maatte intet klæde eller andre varer
sælges af faktorerne paa kredit. Men at det næppe nu længere var
faktorerne, der ønskede en saadan ordre udstedt, derfor er det et bevis,
at man ogsaa her fandt det nøvendigt at gribe til det tvangsmiddel,
man havde i eden; den var omfattende, faktoren maatte sværge paa, at
han hverken for egen eller nogen anden Englænders regning direkte
eller indirekte vilde sælge eller barattere paa kredit, og at han ikke
vilde levere varer eller tillade, at de kom ud af hans besiddelse, før
han havde modtaget betaling for dem i penge eller varer. Ordren
motiveredes naturligvis ved, at de engelske principaler ikke vilde paa-
tage sig risikoen ved kreditsalg; men næppe alle kompagniets medlemmer
var enige om denne ordres hensigtsmæssighed, mange af dem fandt,
at det vilde være mere fordelagtigt at rette sig efter tidens krav; thi
det bestemtes tillige, at hvert medlem af kompagniet i England ved sin
underskrift og ed skulde erklære, at han ikke vilde give ordre til eller
tillade noget kreditsalg i Tyrkiet?.

125. Kompagniet udtalte i den følgende tid gentagne gange, at
det havde set gode virkninger af denne ordre, der havde formindsket
tab i Levanthandelen”, Men faktorerne følte i høj grad, hvor hæmmende
den virkede paa deres omsætning, og atter og atter opfordrede de kom-
pagniet til at tage den tilbage. De anførte som grunde, at den alligevel
ikke lod sig bogstavelig overholde; undertiden var de uforsigtige nok til
at vise, hvorledes den blev omgaaet. Saadanne henvendelser førte kun
til udvidelse og skærpelse. Da kompagniet saaledes i 1700 havde faaet
at vide, at nogle faktorer vel ikke tilstod kredit, men dog modtog depo-
sita eller pant for betaling, vedtog det 4. apr. en skarpere definition af
handel paa kredit: hvis nogen faktor solgte eller leverede varer paa
nogensomhelst andre betingelser end købesummens erlæggelse, hvis de
var solgt mod penge, eller hvis ved salg mod varer disse ikke først var
leverede eller stod til modtagerens fulde disposition, ganske som om de
var købt for rede penge, inden den solgte vare leveredes, havde han
brudt ordren og eden. Dette var kompagniets svar paa en henvendelse

1 R. O. 209, 7—8. Eden lød: You swear, that you shall not sell or barter in Turkey for your own
or any other English account any cloth or other goods upon trist directly or indirectly to vourself or
others, nor deliver or suffer the same to be delivered out of your possession, till you have received payment
for it in money or goods, all which you shall observe so long as you remain in Turkey, unless the Levant
company shall sooner annull their order in this behalf. So help you God. Cf. 113, 322, 336. For frem-
tiden aflagde da faktoren ved ankomsten til faktoripladsen to eder, saaledes f. e. fra Constantinopel: 1677
27. jan.: mr. Richard Norbrooke tooke the usuall oath of factors and the oath against trusting in the pre-
sence of his excellencie administered hy me Thomas Coke cancellier. R. O. 176, 183.

? Eden havde straks vakt modstand i Aleppo, hvor man havde søgt at indskrænke dens rækkevidde,
men 1671 23. decbr. vedtog kompagniet dens opretholdelse og dens gyldighed for alle førretningsafslutninger.
Endnu 1674 fortsattes dog modstanden i Aleppo. R. O. 113, 379, 389, 408, 411, 429.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free