Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Årmenieres handel i engelsk klæde. 167
pagniet; om de 600 stk. klæde skal streng undersøgelse anstilles, og 20"/0 bøden
hæves deraf, om svigen opdages. Men denne praksis, der nu var saa vel organi-
seret, lod sig næppe standse heraf, skøndt kompagniet 1711 9. maj fornyede ordren
mod kontraheren i England og levering og betaling i Tyrkiet og 16. novbr. formu-
lerede en erklæring, som enhver faktor skulde afgive om alt gods, han modtog
eller afsendte, og som gik ud paa, at det paagældende gods efter hans bedste over-
bevisning var for medlemmers regning ’.
Der havde før været spredte tilfælde af, at Armeniere saaledes
havde sneget sig ind langs kompagniets handelslinie over Italien til
England”; men de havde aldrig før sat sig saa fast som nu, da de di-
rekte droges til og understøttedes af kompagniets egne medlemmer. Nu
var de fast etablerede i England, i Livorno, i Tyrkiet, og overalt var de
den levendegjorte modstand mod kompagniet; de var redskaber for en
organiseret omgaaelse af alle ordrer. Ingen kunde gribe dem; de gjorde
det muligt for alle, der vilde handle mod ordrerne, at gøre dette saa-
ledes, at ordrernes bogstav opfyldtes.
130. Stærkest mærkedes det i Italien. Mere og mere vendte
kompagniets uvilje sig mod den italienske handel, i den saa det mere
og mere hovedaarsagen til dets handels uheldige gang.
Det anerkendte ganske vist endnu Italien som mellemhandelsplads, og endnu
under den spanske arvefølgekrig mente det at kunne drage fordel af det som saa-
dant, idet det 1704 23. oktbr. reducerede konsulatsafgiften af gods og penge ind-
ladet paa fremmede skibe (men naturligvis for engelsk regning) fra Livorno til
Tyrkiet og omvendt til 17/0, saalænge krigen varede”. Men i det hele var mis-
stemningen mod det voksende, særlig fordi det mere og mere udpræget blev hoved-
markedet for Levantvarer, særlig for raasilke; saa store forraad samledes der nu
her, at de italienske købmand til enhver tid kunde trykke priserne ned paa det
engelske marked.
Og det italienske marked kunde ikke længere forsvares med, at
det skaffede England en forøget omsætning af klæde i Levanten ved at
forsyne Frankrig med raasilke, der var opkøbt for det engelske klæde.
Frankrig blev nu forsynet af sine egne købmænd, og hvis de engelske
købmænd ikke allerede ganske var trængte ud af det franske marked,
blev dette i alt fald lukket for dem ved et fransk edikt af september
1701, der forbød impogt af tyrkiske varer til Frankrig for engelsk reg-
ning. Tværtimod, det stigende salg af fransk klæde i Levanten gjorde
det naturligt at antage, at den silke, der sendtes til England fra Livorno,
i virkeligheden var købt for fransk klæde; det, at Livorno var frihavn,
og den korte afstand gjorde det let for franske købmænd at føre raa-
silke, der ikke var blevet afsat i Frankrig, fra Marseille til Livorno
og dær sælge det til de engelske købmænd, der saa sendte den til
England.
Saaledes opfattede kompagniet nu silkehandelen fra Italien ikke som en del
af eller supplement til dets egen handelsvirksomhed, men som en fremmed kon-
kurrence, der maatte hindres eller helst standses. I den før nævnte ordre af 1704
23. oktbr. undtog det derfor netop silke fra at nyde del i reduktionen til 1 "/o, af
1 R. O. 209, 101—5. I A. B. do affirm by the oath I have taken to the Levant company, that the
goods aboue mentioned are to the best of my knowledge for account of the freemen of the said company
or of such, as have the companys liberty to trade.
3 Cf. ovfr. 120 anm. 1.
3 R. O. 209, 82. 156, 177.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
