Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indskrænkning af Levantvareimport fra Italien. 179
franske indtrængen og har taget hensyn til indsigelser fra importørerne
af droguer!, dels at man har redigeret den i nøjere overensstemmelse
med navigationsaktens almindelige bestemmelser. Loven tilbagekaldte
nemlig ikke klausulen, men nøjedes med for raasilkens og mohairgarnets
vedkommende at indskrænke den deri givne tilladelse til alene at gælde
de tyrkiske Middelhavshavne, saa at disse to varer, skønt asiatiske, dog
maatte importeres direkte herfra. Det lykkedes at faa denne lov vedtaget
saa betids, at den kunde træde i kraft fra 29. septbr. 1720? — netop
den dag, da de første regelmæssige kompagniskibe skulde afgaa.
144. Med den yderste konsekvens havde kompagniet saaledes
gennemført en handelsordning, der unægtelig var i højeste grad reak-
tionær, eftersom den ikke blot førte forholdene fra kompagniets ældste
tid tilbage, men endda nu i virkelig praksis vilde gennemføre, hvad der
dengang kun formelt havde været anset for det rette.
Man har ment, at denne ordnings virkelige motiv var, at de faa ledende
kompagnimedlemmer i London vilde gøre Levanthandelen til et monopol for ig
selv, at disse faa overtog ledelsen af dets politik til skade ikke blot for de natio-
nale interesser, men ogsaa for de mindre indflydelsesrige medlemmer?. Naturlig-
vis er det umuligt ganske at benægte, at personlige motiver har haft deres del i
resultatet, men de har i alt fald kun i ringe grad kunnet være bestemmende. Den
nævnte opfattelse hviler for det første paa en ganske urigtig forestilling om kom-
pagniets sammensætning; det var ikke et mindretal af dets medlemmer, der var
bosat i London, men det havde fra første færd været og var stedse udelukkende et Lon-
donkompagni, saa godt som alle dets medlemmer var Londonerkøbmænd. Og det
var ikke, fordi det var uvilligt til at optage medlemmer fra andre engelske byer,
med en enkelt undtagelse har jeg overhovedet ikke truffet noget eksempel paa, at
medlemsoptagelse er blevet nægtet, og netop i aarene 1716—19 blev der optaget
et større antal nye medlemmer end i de nærmest foregaaende og paafølgende aar,
gennemsnitlig over 10 medlemmer om aaret". Paa dette omraade, hvor en mono-
poliserende tendens med mest styrke kunde have gjort sig gældende, lader den
sig saaledes ikke efterspore; formodninger om dens betydelige indflydelse kan da
alene skyldes den kendsgerning, at angrebene paa kompagniet nu og senere for-
trinsvis gælder dets skibsfartordning og navnlig stadig fremdrager de lejlighedsvise
handelsafbrydelser. Handelsafbrydelsen var en ganske temporær fornoldsregel; der
var i 1718 enighed indenfor kompagniet om dens berettigelse, og det var kun
spørgsmaalet om dens varighed, der vakte strid; den var i det hele taget et middel,
som det engelske kompagni vel havde kunnet anvende til fordel for alle sine med-
lemmer i det 17. aarh., saalænge Tyrkerne var nødtvungne købere af det engelske
klæde, men som i 1718—19 viste sig uvirksomt, og som fra da af ikke mere kom
i anvendelse. Man maa holde sig for øje, at, bortset fra spørgsmaalet om handels-
afbrydelsens varighed, var der ikke i eller udenfor kompagniet i 1718—20 nogen
skarp misstemning imod dets politik undtagen hos de engelske købmænd, der
drev handel paa eller i Italien, og som ønskede tillige i stor udstrækning at del-
tage i den tyrkiske handel; deres konkurrence havde Levantkompagniet unægtelig
med held søgt at indskrænke paa alle maader. Jeg tror, at det er rigtigere at sige,
at Levantkompagniets handelsvirksomhed saavel i disse aar som før og senere
almindeligt ansaas for heldbringende for England, fordi det stedse lod hensynet til
salget af det engelske klæde i Levanten være det afgørende". Og særlig var for-
1 Hewins 52.
2? Gen. Acts. 6 George I c. 14: Enacted that from and after the 29th Septbr. 1720 the clause or
proviso in the act for encouraging and encreasing of shipping and navigation 12 Car. II which allows.....
as to the importation of raw silk and mohair yarn of the product or manufacture of Asia shall be and is
repealed, excepting only as to the ports and places in the Streights or Levant seas which are within the
dominions of the grand seignior.
Hewins 52- -55.
4 R. 0, 209, 162 63, 194. - 1698—1701 optages gennemsnitlig 9,7 nye medlemmer om asret,
1701-10: 7,8; 1710. 13 5,0. R. O. 209, 71 –72, 98 -100, 118 —19.
S Cunningham Il, 282.
12%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
