Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betingelser for udøvelse af faktorvirksomhed. 215
medlem, der ikke saaledes havde tjent sine tre aar i privilegierne. I
alle disse tilfælde fastsattes indtrædelsesgebyret til 20 s.
Fremdeles optog Levantkompagniet ogsaa de hertil knyttede kontrol-
bestemmelser,
Saaledes finder man, at det 1633 18. decbr. og 1634 8. marts ordredes, at i
enhver lærekontrakt, hvorved en lærling ønskede at opnaa medlemsret, skulde kom-
pagniets navn udtrykkelig være nævnt, og at enhver saadan kontrakt skulde ind-
skrives i en bog, som sekretæren skulde føre, inden 12 maaneder efter dens ind-
gaaelse, ellers skulde principalen betale 20 s. til kompagniet, før medlemsret til-
stodes lærlingen. Ligeledes bestemmer de almindelige ordrer, som kompagniet
vedtog 1615 28. apr., at intet medlem maatte præsentere til optagelse nogen lærling,
der ikke virkelig havde tjent ham som lærling, men blot for en forms skyld havde
indgaaet lærekontrakt for saaledes ved svig at opnaa medlemsret; bøden herfor fast-
sattes til £ 25, og lærlingen mistede al ret til optagelse eller sin medlemsret, hvis
han allerede var optaget. Disse bestemmelser var ikke blot gældende i kompag-
niets første tid; 1666 26. novbr. bekræftedes ordrerne om indregistrering af lære-
kontrakterne, og 1692 30. decbr. vedtoges, at for at hindre indgaaelse af pro-forma-
lærekontrakter skulde disse ikke blot indregistreres, men principalen erklære i kom-
pagniets almindelige forsamling, at lærlingen var forpligtet til virkelig at tjene ham
som lærling”, I de almindelige ordrer af 1615 bekræftedes ogsaa chartets bestem-
melse om, at hvert medlem maatte lade optage en lærling i hver 7 aar uden tjeneste
i privilegierne, og man genfinder her reglen om, at ingen kunde faa en lærling
optaget, uden han — ganske vist kun paa forlangende — betalte al skyldig gæld
til kompagniet”, I det hele taget var det kun de i England bosatte medlemmer,
der kunde antage lærlinge, og senere udstedtes der et udtrykkeligt forbud mod, at
lærlinge antoges af medlemmer i Tyrkiet. Denne sidste bestemmelse tilligemed
reglen om lærlingekontraktens indhold opretholdtes endnu i kodifikationen af 1744",
181. Den for Levantkompagniet særlige bestemmelse om, at lær-
lingen i en vis tid skulde have gjort tjeneste paa en udenlandsk plads,
viser, at man ved kompagniets oprettelse ikke havde meget stærk tro
til, at det vilde lykkes at bevæge medlemmer til at paatage sig den
nødvendige kommissionsvirksomhed, ogsaa er den et udtryk for dette
kompagnis mere udprægede kapitalistkarakter; de engelske købmænd,
der var dets første medlemmer, tænkte ingenlunde selv at rejse ud,
men vilde udsende deres lærlinge.
Men at der her var noget nyt i frembrud, der ikke helt lod sig forene med
de overleverede forestillinger om kompagniets rette organisation og formaal, aaben-
barer sig i den helt forskellige maade, hvorpaa det første og det andet Levant-
kompagni stillede sig til denne sag. Det første Levantkompagni, af 1592, viser sig
paa dette punkt som ved sin bibeholdelse af stintningen at tilhøre en noget ældre
type end det andet af 1605; ganske vist erstattede det den ældste tids optagelse af
lærlingen som medlem ved ankomsten til den fremmede plads med en præsentation
af lærlingen for den almindelige kompagniforsamling i London inden afrejsen og
en edsaflæggelse”; men det bestemte dog, at naar lærlingen havde været de fire
aar i Tyrkiet, og hans lærlingetid var udløbet, kunde han dær optages som medlem.
1 Cf. Sellers 18.
2 R. O. 152, 315. 155, 226, 245. 147, 147! $ 8.
3 R. O. 147, 148 66 13, 15... who is duly bound his apprentice for eight yeares (provided he be
not sdmitted into the freedome before his time be expired) although he hath not serued beyond the seas.
$ R. O. 209, 23 1687 26. juli: We have made a declaration of court, that no apprentize ought to
be bound beyond the seas, and if any such be, they are not to be capable of being employed as factors
nor of clayming their freedoms after the expiration of such indentures. — R. O. 211, 9—10 Sect. 4 (Appren-
tices) $$ 1 og 2.
5 Brit. Mus. Harleian mss. 306, 73! ordre 35: none shalbe suffered to goe into Turkey, before
he be presented to the companie at a courte and haue taken his oathe, and if anie of the companie send
ouer anie servant or factor and not presente him, he shall forfeyte £ 50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
