- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
282

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

282 Il. kap. II. Den engelske kommissionshandels form.

han ved tilbagekaldelsen gaar glip af’. Og dog har som ovenfor anført
Levantkompagniet i 1744 i selve sine samlede ordrer udtrykkeligt aner-
kendt salgskommmissionærens ret til en udleveringsprovision. Og hvis,
som det forekommer mig, det tør antages, at selvindtrædelsen ikke blot
var almindelig praksis i Levanthandelen, men ogsaa en praksis, som
kompagniet kendte og i det mindste ikke modsatte sig, vil det ses, at
engelsk ret ogsaa paa dette punkt forholder sig langt mere afvisende
end kompagniet, naar den endnu stedse nægter faktoren denne for
kommissionshandelens mere fremskredne form saa vigtige, ja uundgaae-
lige ret,

250. Dog til forklaring af engelsk rets afvisende holdning overfor
selvindtrædelsen er det ikke tilstrækkeligt at henvise til manglende kend-
skab til et enkelt handelsomraades praksis eller til tilfældigheden af
mængden og arten af det materiale, over hvilket dens retsregler er for-
mede, dertil medvirker en langt dybere aarsag, der udspringer af selve
den engelske handels ældste grundforhold. Dette grundforhold var den
enkelthed og koncentration, der fra det 16. aarh. gav hele den engelske
handel sin særlige karakter, og som i alt væsentligt bevaredes uforandret
indtil den sidste halvdel af det 18. aarh. Af koncentrationen, af den
engelske principals kapitalmæssige overlegenhed og herredømme over
varen udviklede sig en meget klar og dybt grundfæstet forestilling, der
maaske bedst kan udtrykkes saaledes, at den forretning, faktoren afslut-
tede og udførte for principalens regning, ogsaa fuldtud var principalens.
Denne grundforestilling er fælles for udviklingen indenfor kompagniet
og for den almindelige engelske retsudvikling. Den fremkalder en ten-
dens til overalt, hvor det praktisk er muligt, at lade faktorens forret-
ningsafslutning med tredjemand have direkte obligatoriske virkninger for
denne og principalen, en tendens, hvorfor — og mest i den ældre tid —
saa at sige alene distantia loci træder hindrende i vejen. Den lader
selv til den nyeste tid ingensinde den engelske retsudvikling overse, at
som det ved kommissionsforretningernes afslutning, i hvilken ydre form
denne end fremtræder, er principalens ejendom, der omsættes, som det
er principalen, der opnaar et økonomisk resultat ved faktorens handlen,
saaledes kan denne ikke undlade at medføre virkninger ogsaa for ham,
Det er en virkning af denne grundforestilling, at engelsk ret maa siges
principielt at være blevet staaende paa det oprindelige standpunkt: at
forretningsafslutningen, hvor det ikke er almindeligt anerkendt eller ud-
trykkeligt angivet’, at denne ikke skaber eller ikke skal skabe rets-
virkninger for den stedfortræder, der afslutter, maa kunne medføre
virkninger saavel for principal som for faktor, og at berettigelsens og
forpligtelsens fordeling mellem disse indbyrdes paa forhaand er ubestemt.

Pt Rtackwelli2l. NStorv 428

2 Starv MX anm. AOQR&U DGL, særl, S&0, anm, 1, 271. Pollock 282—45. Blackwell 33.

2 Story KWz the whole Jogtrine restx upon the mavim alreadv referred to, qui facit per alium,
facit por xc; and it is a plain and odviaus dtetate of natural justice, that he who is tu reveive the benefitt
shall Near the bunden cl AX. 408 47 &, fl.

S Per land Erskine, ev. parte Hartop: no rule of law is better ascertained or stands upon 2 stronger
foundation than this, that where an agent names his principal the pringipal is æsponsidie, not the agent;
dut for the appliveton of that rule the agent must name his principal ss the person to be respon-
xidlte, Rlavciwell 7& Storv 37, anm. 2 ag 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free