Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De tyske varer. 289
vejenes retning eller indenfor kommunikationsmidlerne vil let rive
mellemhandelsvaren ud af hans haand. Aarsagen er, at hans herre-
dømme ikke strækker sig ud til selve dennes produktionsgebet, det er
eller kan blive tilgængeligt for andre. Overalt, hvor et lands købmands-
stand har søgt at erhverve sig et fastere herredømme over en mellem-
handelsvare, iagttager man derfor, at den stræber efter paa en eller
anden maade at bringe produktionsgebeterne under sin økonomiske ind-
flydelse; den rent geografiske position er ingenlunde tilstrækkelig eller
afgørende. For Tysklands vedkommende var imidlertid forholdet det, at
det næsten alene var dets geografiske position, der bragte mellemhandelen
til at spille en saa fremtrædende rolle i dets handelsliv.
Langt lettere kan og kunde købmanden særlig i ældre tider er-
hverve sig herredømmet over den vare, der produceredes i landet selv;
han kunde naa at beherske opkøbet, han kunde ved sin kapital skaffe
sig indflydelse over selve produktionen. Des værdifuldere var denne
hans indflydelse, jo finere en teknik der udkrævedes til selve varens
fremstilling; thi denne finere teknik lod sig i datiden kun vanskeligt
erhverve af andre; der var ingen, der gav undervisning i teknik, og en
by eller en egn kunde gennem lange tider bevare sin tekniske over-
legenhed som en hemmelighed. Allerede dette gav tekstilvarerne en
værdi 1 omsætningen, der langt overgik raastoffernes eller de varers,
der som vin, øl eller sild kun krævede en simplere teknik ved frem-
stillingen.
255. Derfor vil det være naturligt først at betragte de tyske
tekstilvarer. Tysk handel vækkes i den tidligste middelalder til liv ved
den frisiske import af fremmede uldtøjer; men i importens fodspor følger
en tysk uldindustri, der vandrer op langs Rhinen efter den".
Maaske har den allerede i midten af det 11. aarh. bredt sig udover de egne,
der i de følgende aarhundreder blev dens hovedsæde, til Rhinegnene, Schwaben
og klostre og byer ved Donaus øvre løb. I alle de vigtigste byer: Kåln, Aachen,
Trier, Mainz, Worms, Frankfurt a/M., Speyer, Strassburg, Ulm spillede uldvæveriet
en fremtrædende rolle; eftersom lavene uddannedes, indtog uldvæverne de fleste
steder den fornemste plads iblandt dem?. Af interesse er det, at de fleste af de
mange mindre byer, hvis uldstoffer nævnes i tarifer fra det 15. aarh., som i en
kreds samler sig om Frankfurt a/M., thi denne bys aarsmarkeder maa i løbet af
det 13. aarh. være vokset op til at blive hovedmarkedet for hele denne tyske
uldstofstilvirkning?. Grunden var vel, at de tyske tøjer allerede tidligt fandt afsæt-
ning mod øst, baade Kålns og Ulms tøjer gik allerede inden udgangen af det 12.
aarh. lige til Wien, og den vej, de fulgte, gik for de kålnske tøjers vedkommende
fra Frankfurt over Nirnberg, Regensburg og Enns. Disse tyske uldstoffer lod sig
da altsaa middelalderen igennem eksportere til Wien" — men sikkert kun, fordi
de bedre stoffer i tiden til det 16. aarh. kun i ringe omfang naaede herhen; thi
til verdensmarkederne vovede de sig ikke frem.
Hele denne tyske uldindustri var i sig selv ikke synderlig udvik-
lingsdygtig. Om de fleste af dens hjemstedsbyer gælder det, at deres
1 Cf. ovfr. 12—13.
2 Schulte I, 121—24. ,Marnerne" i Ulm Nåbling 136—40. Keutgen Hans. Gbl. X, 1901,
98– 100.
3 Schulte Il, 702, 166–67. Det ældste dokument om Frankfurtermesserne er Friedrich 2.’s be-
skyttelsesbrev af 1240. Keutgen Hans. Gbl. X, 1901, 110—11. Inama-Sternegg Ill, 2, 280—-81.
4 Schulte I, 123.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
