Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 III. kap. I. Den tyske kommisionshandels historie.
produktion overhovedet ikke var beregnet paa eksport, den skulde alene
dække konsumtionen i byen selv og det opland, den netop derved drog
til sig; iøjnefaldende er dette endogsaa ved en by som Strassburg.
Den fremstillede vare stod fra først af og stedse langt tilbage for de
nordfranske og flanderske tøjer, endsige de engelske, og det i enhver
henseende, med hensyn til raastoffet og til hele behandlingen, særlig
farvningen.
Omend derfor den tyske uldindustri i det 15. til 16. aarh. bredte sig ogsaa
mod nord, til Magdeburg, Hildesheim og særlig til Sachsen”, var der dog ikke tale
om, at den kunde konkurrere med den overmægtige flanderske eller engelske; den
kunde højst bevare den kundekreds, der var for de ringeste og groveste sorter, og
for disses vedkommende mærkede Englænderne en tid i alt fald nogen konkur-
rence?. Medens derfor i middelalderens første aarhundreder de flanderske tøjer
ubestridt beherskede de nordtyske markeder, var det alene i Øvretyskland, at
behovet for størstedelen tilfredsstilledes ved den hjemlige produktion, og selv her
mærkes tidligt fremmede tøjers overlegenhed; allerede i midten af det 14. aarh. er
Basels uldvæveri i tilbagegang. Tilbagegangen synes at brede sig mod nord og
naaede i det 15. aarh. ogsaa Ulm"; dette forklares ved, at det i denne første tid
vistnok mest var italienske tøjer, der beredte de sydtyske konkurrence; som salgs-
varer nævnes i Strassburg i 1401 foruden flanderske kun tøjer fra Triest og Lom-
bardiet, i 1477 tøjer fra ikke mindre end elleve forskellige italienske industri-
distrikter. Men nu var ogsaa konkurrencen fra nord begyndt; foruden de neder-
landske tøjer nævnes i 1477 ogsaa franske og engelske”.
256. Navnlig de engelske tøjers absolute overlegenhed maatte
snart berede den tyske uldindustri trange kaar; begyndende i det 15.
aarh. og med stigende heftighed fortsættende sig gennem de første aartier
af det 16. lyder overalt i Tyskland klager over den stigende import
af engelske tøjer og en voksende eksport af tysk uld"; det var de frem-
mede tekstilindustrier, der gravede grunden bort under fødderne paa den
svage tyske industri ved at berøve den dens eget raastof.
Endda virkede den engelske konkurrence endnu ikke med fuld kraft,
fordi Englænderne endnu holdt deres afsætning samlet i Antwerpen. Men efter
midten af det 16. aarh. har de mest indsigtsfulde Englændere set, at selv paa Ant-
werpenmarkedet var det Tyskland, der var Englands største kunde, og at de
varer, de engelske købmænd dær tog i bytte for deres klæde, var tyske varer, dels
hanseatiske, men i lige saa høj grad linned, barchent og metalarbejder fra Øvretysk-
land". Da derfor det endelige brud mellem Nederlandene og England kom i 1563,
var det klart, at merchant adventurers maatte ønske at søge direkte forbindelse med
dette deres vigtigste nordeuropæiske afsætningsomraade. Intet viser bedre den
engelske industris og handels kolossale overlegenhed end den dristige og faste han-
delspolitik, England nu i det følgende halvthundrede aar førte overfor Tyskland.
De engelske købmænd var sig deres overlegenhed bevidst, vidste, at de blot be-
høvede at vælge. ,Bliver Antwerpen lukket for os, staar hele Holland og Seeland
os aaben, dær har vi den gode Rhinforbindelse med indlandet; vi kan gaa til Em-
den, Krempe eller Harburg; vi kan oprette faktorier i preussiske, polske, danske,
i! Sehulte 1, 603. I beg. af 14. aarh. har i Schlesien hvert af de 20 fyrstendømmer, hvori det
dengang var delt, sin egen helt lokale uldindustri. Frahne 174-—735.
?Z Ehrenberg Hamburg 287 -88. 1543 forhandles i Augsburg føjer fra Meissen, Giessen, Kønig-
stein; 1575—93 i Hamburg tøjer fra Hildesheim, Magdeburg, Lunehurg etv.
3 Ehrenberg Hamburg |. c. anm. 77.
4 Sehulte I, 6862, 646.
S Inama-Sternegg Ill, 2, 38 anm. 3.
$ Inama-Sternegg Ill, 2, 332–33. Ehrenberg Hamburg 123– 24
7? Ehrenberg Hamburg 68-—69.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
