Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klæde. 201
ja endog i øvretyske og nordfranske byer" ’. Faktisk var enhver tysk by, som mer-
chant adventurers vilde tilbyde deres stapel, villig til at modtage dem.
Men fremfor de andre byer bød Hamburg fordelene dels ved sin gamle for-
bindelse med Østersølandene over Libeck, dels ved sine farverier, der arbejdede
med den fremragende nederlandske teknik; efter straks i 1564 at have sikret sig
Emden, der under den følgende tids omskiftelser vedblev at være deres nødanker,
henlagde merchant adventurers i 1567 deres stapel til denne by, hvis raad 19. juli
havde tilstaaet dem overordentlig gunstige privilegier?, og fastholdt den dær til 1578,
da det hamburgske raad under et stærkt pres fra Hanseforbundets side saa sig nødt
til at nægte dem privilegiernes fornyelse. Forøvrigt var de engelske købmænd
sikkert i denne første tid endnu noget i tvivl, om Hamburg ogsaa var den mest
fordelagtige plads; denne bys forbindelser med Øvretyskland var næppe endnu
faste nok. Thi netop de sydtyske varer øvede en stærk tiltrækning, og derfor ser
man ogsaa Englænderne straks efter bruddet med Nederlandene opsøge hovedmar-
kedet for det tyske klæde: Frankfurtermesserne; her kunde de paa engang bi-
bringe de tyske tøjer det afgørende nederlag og selv skaffe sig barchent og metal-
arbejder; saa vigtig var denne aktion, at merchant adventurers paa dette punkt brød
med deres princip om afsætningens koncentration paa stapelpladsen og tillod kom-
pagnimedlemmernes rejse til Frankfurtermesserne ”. Men disse lod sig ikke nøje
dermed; som interlopers opsøgte de selve Nurnberg, og her bestod der i hele slutn.
af det 16. aarh. et ikke af kompagniet anerkendt engelsk faktori’. At merchant
adventurers fra aaret 1587 paany i Stade fik en fast stapelplads i Nordtyskland,
bevirkede imidlertid, at de sydtyske varer i stigende omfang fandt deres vej til
England herover, saa at de direkte forbindelser med Øvretyskland efterhaanden blev
overflødige. Da saa al Hanseforbundets modstand viste sig frugtesløs, da tilmed
det pludselige opsving i korneksporten fra 1580erne gav Hamburg fornyet betyd-
ning, da forbindelsen med Øvretyskland lige saa let lod sig drage derti] som til
Stade, kunde merchant adventurers atter i 1611 vende tilbage til denne by, der fra
nu af var sædet for deres faktori i Tyskland, ligesom Constantinopel, Smyrna og
Aleppo var det i Levanten. Og som i Levanten arbejdede det engelske kompagni
ogsaa her paa at samle al den engelske handel paa faktoripladsen? og hindre sine
medlemmer i at rejse , op og ned" i Tyskland; dog dannede stedse de store tyske
messer, nu ikke blot Frankfurter-, men særlig Leipzigermesserne, en undtagelse.
Under hele denne udvikling gik den tyske uldindustri til grunde;
havde konkurrencen været følelig tidligere, blev den uimodstaaelig, da
Englænderne selv bragte deres tøjer og kunde sælge dem endnu billigere
end selve de importerende tyske købmænd. De tanker, der i kampens
hede nu og da dukkede op hos deres ivrigste modstandere om, at Tysk-
land kunde undvære de engelske tøjer, at den tyske uldindustri selv
kunde tilfredsstille efterspørgselen, var kun fantasier?, Først da ,electo-
ralfaaret" kunde yde det sachsiske uldvæveri et bedre raastof, viste der
sig atter svage muligheder for at optage en konkurrence.
257. Men ligesom nu uldstoftilvirkningen var Englands nationale
tekstilindustri, kan lærredsvæveriet siges at være Tysklands.
Imidlertid er der imellem disse to grene af tekstilindustrien efter selve deres
natur den største modsætning; medens særlig valkningen og farvningen tidligt bragte
1 Ehrenberg Hamburg 143.
2 Ehrenberg Hamburg 312—26. Allerede 1543 var merchant adventurers begyndt at importere
deres tøjer direkte til Hamburg. Ehrenberg Zts. f. hamb. Gesch. 8, 149.
3 Ehrenberg Hamburg 118—19. Englænderne nævnes første gang paa høstmessen 1564, cf.
155, 161, 210. Lingelbach 53—54: no persone of this fellowshippe shall carye ... anie merchandise
whatsoeuer to or for anie other towne ... then only to suche towne ... where the fellowshippe or some
parte thereof ys by order resident nationwyse and keepeth the ordinarie martes ... provided that yt shalbe
lawfull to vse the Frankfortes martes ... and to buy all kynde of foreign commodityes there.
$S Ehrenberg Hamburg 118, 120—21.
$ Saaledes er kompagniet mod den engelske handel i Nirnberg, mod handel i Emden og Stade, da
Middelburg 1593 skal være eneste stapelplads. Ehrenberg Hamburg 201.
9 Ehrenberg Hamburg 149—151, 161. .
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
