- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
293

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Linned. 293

manden; Schulte har gjort opmærksom paa, at det ikke, som man
kunde vente, er købmænd fra de betydeligste sydtyske stæder som Strass-
burg eller Mainz, man finder i Italien og Spanien, men derimod, foruden
Nirnbergere og Ulmere, netop fremfor alle købmænd fra Konstanz og
Ravensburg”. Det sydtyske linned fandt i’-Middelhavslandene tidligt en stærk
udbredelse, og denne gunstige stilling udnyttedes snart ved faste handels-
forbindelser.

Allerede 1204 er tela Allamanie velkendte i Genua, i 1248 sendtes Baseler
linned lige til Accon, og i alt fald straks fra beg. af det 14. aarh. er tysk linned,
tela de Alemag, almindelig handelsvare i Levanten. I Venezia købtes i 1358 i
fondaco 1045 stk. linned!, men Venezia nægtede de tyske købmænd selv at føre
deres varer over havet, og Genua blev derfor Sydtysklands eksporthavn. De yder-
ligere begunstigelser, Genua 1424 27. decbr. tilstod de tyske købmænd paa en Kon-
stanzerkøbmands anmodning, viser meget klart linnedstoffernes betydning for den
tyske handel og byens stilling som eksporthavn; de gaar ud paa, at der af importen
af linned, kanevas og barchent kun skal betales 9 pr. & i told, og at der af
alle varer, der uden at skifte ejer blot føres igennem Genua fra Tyskland til Kata-
lonien og Provence eller omvendt, kun skal betales ’/» ”/0 i transittold ”,

Over Genua gik linnedet videre til Spanien, hvor tyske købmænd
allerede i slutningen af det 15. aarh. fandtes i formodentlig ret stort
antal; fra begyndelsen af det 15. aarh. kan man paavise faktorer for
Konstanzer- og Ravensburgerselskaberne i Barcelona og Valencia, senere
ogsaa i Tortosa, Saragossa, Alicante og Almeria. Ogsaa de italienske
byer aftog meget tysk linned; det store Ravensburgerselskab drev handel
til Neapel, maaske endog til Constantinopel?.

259. Imod nord fandt det sydtyske linned en mindre stærk udbre-
delse, omend det kan paavises i Wittenberg, Schlesien, Wien og selv
Flandern; aarsagen var, at ogsaa her vævedes der overalt lærred, i det
mindste til dækning af eget forbrug, snart ogsaa til salg.

Allerede Johan Wittenborg køber linned, lader det blege paa engene ved
Schwartau, og giver Arnold Bardewick det med som sendeve til Dorpat”. Men det
er særlig i Nordvesttyskland, at Bremens og Hamburgs voksende handel fremkalder
et stærkere opkøb og en forøget produktion. I den første tid gaar linned herfra i
handelen under fællesbetegnelsen ,westfalsk linned"; højmesteren importerer til eget
forbrug partier af westfalsk linned i aaret 1400 og senere i løbet af det 15. aarh.&;
men efterhaanden sondres der mellem forskellige sorter, der som sædvanlig i tøj-
handelen betegnes efter deres produktionssted eller første markedsplads, saaledes
nævnes linned fra Munster, Hannover, Herford, Bielefeld, Hameln. Særlig anseelse
vinder snart det osnabrickske, fordi det i Osnabrick var lykkedes at faa oprettet
en legge", allerede inden udgangen af det 14. aarh. var denne kontrolanstalt traadt
i virksomhed. Alt linned, der førtes til Osnabrick, skulde bringes derhen, inden
det stilledes til salg; hvert stykke bredtes ud over maaleborde, derefter klassi-
ficeredes det efter vævningen og det anvendte raastof og stempledes. I spidsen
for kontrollen stod en ,leggemeisterf"; ved en ny mands ansættelse i 1473 gives

1 Schulte I, 603. v. Belows kritik Hist. Zts. 89, 226—27 forekommer mig paa dette punkt —
bortset fra det mindre betydningsfulde spørgsmaal om ,rigsstæder" eller ,landstæder" — kun at vise, at
Schultes meget rigtige iagttagelse kunde have været heldigere formuleret. Schultes svar JGVV 27, 259—61.

2 Schulte I, 116—17, 355.

3 Schulte Il, nr. 254.

S Schulte I, 545 fø.

5 Mollwo Il, 158, 205.

6 Hirsch 256—7.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free