Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Ill. kap I. Den tyske kommissionshandels historie.
der ham udførlige instrukser: han skal maale linnedstykkerne paa den smalle side,
han maa absolut ikke selv handle med linned eller garn etc’.
Leggestemplet ydede køberen en ikke ringe garanti og det netop indenfor en
vare, der i en fremtrædende grad var uensartet; intet under derfor, at osnabricksk
linned snart sondrede sig ud som en stærkt efterspurgt, finere kvalitet, der saaledes
i aarene 1563—69 i London opnaaede langt højere priser end nogen anden tysk
linnedsort?., Netop dette medførte imidlertid, at fordelen ved og derfor fristelsen
til at omgaa leggen blev saa meget større, væverne begyndte at unddrage sig kon-
trollen ved at afgive deres lærred ustemplet til Bremer- og Hamburgerkøbmænd,
der ogsaa udsendte opkøbere; det ustemplede osnabruckske linned, der kom i han-
delen, begyndte at bringe varen i miskredit. Derfor udstedte bispen 1580 en for-
ordning, der indførte leggetvang for alle stiftets vævere, og som forbød fremmede
købmænd at opkøbe; denne forordning, der fornyedes 1595, 1622 og 1634, synes
endnu en tid at have opretholdt det osnabruckske linneds særlige anseelse”,
Foruden de westfalske byer er imidlertid i det 16. aarh. og formodentlig alle-
rede i det 15. ogsaa flere byer mellem Lineburg og Magdeburg centrer for linned-
produktion og handel. Af disse sorter indtager i 1560erne linnedet fra Salzwedel
en særlig fremskudt plads; som andre centrer nævnes Dannenberg, Lichow og
særlig Ulzen; vistnok sammenfattes de i dette distrikt producerede linnedsorter
under betegnelsen: linned fra Ulzens opland, ,hinterlåndisch" linned. Ringere
sorter bringes uden hjemstedsangivelse paa markedet i London under betegnelserne
»Mittelgut" og ,packtuch", ved hvilket sidste sikkert blot maa forstaas det grove
omslagslærred, sækkelærred. Som allerede nævnt, opkøbte ogsaa de større byer,
Lubecks, Lineburgs, Bremens og Hamburgs købmænd linned paa landet og lod det
blege; det ,,hamburgske" linned indtog paa Londons marked i pris en mellemstil-
ling mellem osnabricksk og salzwedelsk. En enkelt gang nævnes ogsaa ,,zwillich"
fra Mittweida, hvad der er vidnesbyrd om en sachsisk linnedhandel, undertiden
pommersk linned; og at det 16. aarh. ogsaa ser den første periode af den schle-
siske linnedhandel, vil der senere blive lejlighed til nøjere at omtale. Endelig var
ogsaa blaarlærredet (heyt louwent) hele det 16. aarh. igennem en meget vigtig han-
delsartikel",
Formodentlig var det tildels, fordi forbruget af linnedstoffer i Nord-
europa atter var i stigen, at handelen med nordtysk linned tog saa
stærkt et opsving i det 16. aarh.; dog har det sikkert været en med-
virkende aarsag, at ogsaa det ligesom det sydtyske havde fundet vej til
Middelhavslandene. Allerede i 1530erne gik saaledes osnabricksk og
minstersk linned til Spanien, hvor der i Sevilla var et hovedmarked for
disse varer”; samtidig blev det en velkendt artikel i Venezia, hvortil
det naaede over Frankfurtermesserne”f, Saaledes var da det nordtyske
linned i færd med at trænge ind paa de markeder, det sydtyske først
havde aabnet; og jo mere de udstrakte spanske kolonier i Amerika
befolkedes, des større muligheder var der for en betydelig udvidelse af
tysk linnedproduktion og linnedhandel. Welsernes store planer om
kolonisation 1 Venezuela savnede ikke deres rent kommercielle beret-
tigelse.
260. Man skulde da synes, at tysk handel i denne nationale lin-
1 Hornung 68-69, Det ældste dokument herom, af 1404, omtaler leggen som en allerede eksi-
sterende institution. ,Leggen" (leggen, leegen, lågen) betyder blot: Hinlegen und Ausbreiten der Lein-
wand auf dem Mesztische oder Hinlegen des Stempelgeldes in die Leinwandbuchse.
2 Ehrenberg Hamburg 299—300.
3 Hornung 72 - 73.
$ Ehrenberg Hamburg 298.
5 Meder 24; 25! angives følgende maal: item ein stuck Munster leinwadt von 102 elen, thun
in Sluila 134’/,; item ein stuck Ochssenbrickisch leinwad von 107 elen, thun in Siuilia varra 144.
% Meder 10 - 101: Ochssenbriickisch leinwat pr. Venedig; giver en kalkulation over osnabrticksk
linned, købt i Frankfurt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
