Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Ill. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie
lange en noget højere eksporttold af de fremmede end af de indfødte købmænd og
besvarede senere klager blot med at henvise sagen til undersøgelse.
Senere søgte saa borgerne i Jauer selv at sætte de fremmede passende
grænser; da den begyndende trediveaarskrig paalagde dem selv de største byrder,
medens de fremmedes handel gik mere glimrende end nogensinde, vedtog borger-
forsamlingen i Jauer 1622 en række bestemmelser, der vel næppe forandrede de
faktiske forhold synderligt, men som atter viser, hvorledes de hollandske faktorer
udøvede deres handelsvirksomhed, og i hvilket omfang disse deres ivrigste mod-
standere mente den overhovedet kunde indskrænkes. Bestemmelserne lød: enhver
udlænding maa vel handle i Jauer, men kun opholde sig i byen fire dage i hver
to maaneder; linned, garn og traad etc. maa de kun købe af borgere, ikke af
»fremmede" d. v. s. ikke af væverne selv; er en udlænding i færd med at afslutte
en handel og en borger kommer til, kan denne altid gøre sin forkøbsret gældende;
ingen udlænding maa betjene flere kommittenter, og han maa hverken købe eller
leje hus eller rum; ingen borger maa opkøbe ubleget lærred for en fremmed eller
blege og appretere andet linned for dem end det, de har købt af ham selv’. Man
ser, hvad der er de Jauerborgeres maal: de vil holde opkøbet af den ufærdige vare
og tilberedningen af den paa deres egne hænder; de fremmede maa købe og for-
sende den færdige vare; de frygter, at de fremmedes kapitaloverlegenhed vil gøre
gennemførelsen af dette princip umulig, derfor vil de hindre dem i at benytte
borgere som indkøbskommissionærer og i at lade borgere færdiggøre store vare-
partier for deres regning, derfor indsætter de endog en saa ganske umulig bestem-
melse som den, at ingen fremmed faktor maa modtage kommissioner fra flere end
een kommittent.
Hvad selv ikke de schlesiske købmænd, naar de gik videst, havde ønsket,
det bevirkede trediveaarskrigen, den fejede ganske de hollandske faktorer ud af
Schlesien. Jauer selv ødelagdes, en stor del af dens købmænd drog til Breslau.
Dog selve den schlesiske linnedindustri kunde krigen ikke udrydde, hvor meget
landet end udplyndredes, hvor mange menneskeliv der end gik tabt. Da uvejret
var drevet over, genoptoges atter arbejdet, og oppe i bjergdalene opstod der ved
siden af Hirschberg og Greiffenberg nye smaacentrer for linnedhandelen i Landeshut
og Schmiedeberg?,
286. Man vil, forekommer det mig, ved en saadan nøjere skelnen
gøre sig det mere klart, hvori forandringen for den egentlige tyske
handels vedkommende bestod. Under en meget kraftig udvidelse af den
samlede tyske omsætning, under en stærk forøgelse i antal og kvantitet
af de varer, der var genstand for en handel, som maatte indskyde mere
end eet mellemled mellem producent og konsument, bibeholdt Tyskland
i det hele sin tidligere økonomiske struktur, det vedblev at være opløst
i byomsætningsenheder, fortrinsvis fordi en sammensmeltende eksport-
handel manglede, ja mulighederne for en saadan endog stedse og
væsentlig forringedes. Med de varer, tysk handel kom til at raade
over, kunde det ikke tvinge køberne til sig. For en række af sine
væsentligste fornødenheder blev derimod Tyskland henvist til den frem-
mede import; det maatte være tilfreds, om de fremmede tog tyske
varer i betaling. Derfor gled ledelsen af tysk omsætning over til den
fremmede købmand, der eksporterede de varer, der skulde tjene til
betaling, fordi de særlige vanskeligheder, hvormed handelen i disse
varer i datiden var forbundet, ogsaa gjorde deres indflydelse gældende.
Denne udvikling gjorde den tyske købmands stilling meget usikker.
Han maatte finde sig 1 at opgive den eksporthandel til udlandet, som
i! Zimmermann 6—8.
? Zimmermann 11 –12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
