Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den tyske købmands vanskelige stilling. 319
enkelte tyske varers relativt gode kvalitet hidtil havde tilladt ham; men
hvorledes kunde han finde sig i at blive trængt ud af sin stilling i selve
Tysklands egen forsyningshandel? Indenfor hver byomsætningsenhed
havde byens købmand og borger hidtil været den sidste haand, der ud-
delte forsyningsvaren, den første, der opkøbte den vare, der skulde gives
i bytte; dette omraade maatte han dog stedse være i stand til at be-
herske, omend storhandelen gled fra ham. Men netop her truede store
farer; saa stærk var den fremmede importørs stilling, at det laa ham
fristende nær at afsætte direkte til konsumenten, at opkøbe direkte hos
producenten. Det var dette, der maatte forhindres; den tyske købmands
bestræbelser maatte rettes paa i alt fald ved særlige forholdsregler at
fastholde for sig forsyningen og førsteopkøbet som egenhandel, eller der
maatte findes en udvej, en form, hvorunder denne hans stilling kunde
forenes med den kendsgerning, at ledelsen af den tyske import og eks-
port var gledet over til den udenlandske købmand.
Virkningerne var for den nordtyske handel saa stærke, fordi for-
andringerne her fandt sted i varerne selv; naar ogsaa ledelsen af den
sydtyske omsætning omtrent samtidig delvis gled over til de fremmede,
var det vel tildels paa grund af disses faste position i importen, men,
som allerede fremhævet, ogsaa fordi den kapital, der havde givet den
sydtyske produktion og handel retning og kraft, droges bort derfra.
287. I dette sidste forhold maa tillige ses aarsagen til, at ledelsen
af den mellemhandel, der maatte finde sted gennem Tyskland, ogsaa
gled ud af de tyske købmænds hænder, og da denne store mellemhandel
var saa nøje forbundet med den egentlige tyske handel, at den tyske
købmands stilling stærkt paavirkedes af dens forhold, vil det til fuld for-
staaelse af forandringernes karakter være nødvendigt til slut kort at
angive forandringerne herindenfor.
Den tyske mellemhandel havde at omveksle varer, der var produ-
cerede og som oftest samlede af førstehaandsopkøbet udenfor tysk om-
raade, og som ogsaa skulde afsættes udenfor dette. Som mellemhandels-
vej havde Rhinen i middelalderen ikke ringe betydning, saalænge nemlig
Italien og Flandern— England ad denne vej gensidig udvekslede varer;
mellemhandelens hovedretning gennem Tyskland var dog som bekendt øst-
vest. Vesteuropas varer var tøjer, salt og vin, dertil krydderier. Østeuropas
var først pelsværk og voks, dernæst huder, hør og hamp, beg, tjære, pot-
aske, tømmer og korn. Til de hanseatiske byer ude ved kysten svarede
en række opkøbsmarkeder inde i landet: Novgorod og Pskow, der særlig
samlede det nordrussiske pelsværk, Polozk og Kowno, der samlede
Litauens voks og skovprodukter, hertil kan ogsaa regnes Thorn, der dog
snart ganske fortrængtes af Danzig, som ad Weichselen direkte modtog
Polens og Preussens korn- og tømmerrigdom, medens vokset havde en
fremragende betydning for Rigas handel; igennem Polen var i det 14.
aarh. endelig Ungarns metaller begyndt at søge til Danzig”. I en tid,
! Cf. Schulte 1, 677.
2 Daenelt I, 89–90, 92, 96—97.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
