Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mellemhandelen giver bypolitiken nye formaal. 335
forbødes handel mellem ikke-Hanseater og russiske gæster, endelig 1459—60
gennemførte byen det absolute forbud mod gæsters indbyrdes handel. Lidt senere
naar bevægelsen Preussen, hvor den i aarene 1441 og 1443 kommer til gennem-
brud; 1441 forbydes det til Hollænderne, som allerede tidligere Englænderne, at
handle med gæster; fra 1443 maa de litauiske og polske gæster kun sælge deres
varer til Danziger borgere, ikke til fremmede, og fra da af stræber Danzig i praksis
at hævde en mellemhandelsstapelret ".
Da nu mellemhandelen fra midten af det 15. aarh. begynder
at sende sin varestrøm gennem selve det tyske omraade, er det, at
denne bevægelse i byernes politik, der skyder hensynet til mellem-
handelen i forgrunden, naar til byerne i det egentlige Tyskland. Men
først bør det dog bemærkes, at ogsaa forholdsreglerne til fastholdelsen
af oplandet i dette aarhundrede skærpes; de fælles hanseatiske beslut-
ninger synes endog fortrinsvis at tage sigte herpaa. I det hele taget,
og navnlig for de foregaaende aarhundreders vedkommende, bør man
ikke tænke sig byomsætningsenheden for konsekvent gennemført; der
vilde stadigt være egne, der ikke var en bys herredømme underlagte,
hvor fremmede købmænd og opkøbere havde ret frit spillerum?, 1417
—18 opstillede nu Hanseforbundet regler for kornhandelen, der skulde
gælde hele den hanseatiske handels omraade, og som ogsaa vandt al-
mindelig tilslutning. Fremmede købmænds opkøb af korn i indlandet
direkte fra producenterne og deres opkøb og afskibning af korn fra ikke
anerkendte havne forbødes; ikke-Hanseater maatte kun i Hansestæderne
og kun af borgerne dær købe korn. Allerede dengang paatænktes et
almindeligt forbud mod fremmedes handel i indlandet, i landsbyer og
landstæder i det hele taget; det blev vel foreløbigt skudt til side, men
i 1420erne gennemførtes det i Livland, 1435 i Preussen; 1447 kunde
det da træde i kraft for hele Hanseforbundets omraade. Naar forbundet
derimod 1442 yderligere vilde hindre de fremmedes detailhandel, 1434
indskrænkede deres ret til ophold i en Hanseby til tre maaneder, og
allerede 1417 endog kun vilde tillade dem handel med borgere, fik det
at vide, at paa disse omraader vilde hver enkelt by træffe bestemmelser
for sig”.
Saaledes synes da endnu i den første halvdel af det 15. aarh.
fastholdelsen af oplandet at være det, hvorom alle var enige, medens
bestemmelser om de fremmedes stilling i byerne selv og forholdsregler,
der direkte tog sigte paa mellemhandelen, ikke kunde samle alle om sig.
Til en vis grad vedblev dette at være tilfældet, fordi mellemhandelen for
hver enkelt by fik en højst forskellig betydning; alligevel maatte de dog
alle tage bestemtere stilling til dette spørgsmaal, en vis ensartethed kan
derved iagttages, og i løbet af et hundredaar dannedes i denne hen-
seende et vist fælles system. Mellemhandelspolitiken samarbejdedes let
med de allerede forhaandenværende forholdsregler; den altomfattende stapel-
ret knyttedes let til omladningsret, oplagsret og stapelen af den enkelte
vare; at gæst overhovedet ikke maatte handle med gæst var en let
foretagen udvidelse af den ældre gæsteretspolitik. Med undgaaelse af
’! Stein 38 -66.
Z” v. Below Hist. Zts. 86, 57 58,
3 Dsenell I, 416-119. Stein 130 Æ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
