Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 [ll. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.
en stapel- og gæsteret, der direkte tager sigte paa mellemhandelen.
Det ældste eksempel er fra Wien, og man kan temmelig nøje angive
tidspunktet for dens opstaaen. Det er ovenfor nævnt, at en handels-
vej fra Køln-Frankfurt over Regensburg, Enns og Wien til Ungarn i
det 12. og 13. aarh. havde en vis betydning. Endnu 1192 hævdede
Wien ikke nogen stapelret; i dette aar meddeles der de regens-
burgske ,Ruslandsfarere" ret til mod en vis told frit at foretage han-
delsrejser derigennem til Rusland. I Wiens stadsret af 1221 har om-
slaget fundet sted; her bestemmes det kort og klart: nulli civium de
Suevia vel de Ratispona vel de Patavia liceat intrare cum mercibus
suis in Ungariam, og ligesaa bestemt tilføjes det: nec vendat (extraneus)
merces, quas adduxit, extraneo, sed tantum civi’, Med kun ringe
vaklen fastholdt i de følgende aarhundreder Wien og selve den østrigske
regering disse bestemmelser, der var nødvendige overalt, hvor en bys
borgere vilde sikre sig, at mellembandelen virkelig kom til at gaa gen-
nem deres hænder og ikke blot sendte sin varestrøm gennem byen.
Men saadanne ønsker opstod selvfølgelig ogsaa kun, hvor mellem-
handelen spillede en betydelig rolle for, ja satte sit præg paa hele byens
forretningsliv. Medens derfor den ringere mellemhandel over den polsk-
tyske grænse kun fremkaldte hævdelsen af en oplagsret i Frankfurt a/O
1253 og Breslau 1274, der tilmed næppe havde alt for stor praktisk
betydning”, finder man først i Krakau, da denne by vilde sikre sig
den ruthenisk-preussiske mellemhandel, en stapel- og gæsteret af samme
natur som Wiens. 1354 forbødes her gæsternes d. v. s. de fremmede
købmænds indbyrdes handel; 1372 hævdes stapelret for alle fra Preus-
sen, særlig Thorn, indførte varer, 1375 for salteksport fra Bochnia til
Thorn, 1387 for alle varer. Samme karakter havde dernæst ogsaa den
Thorn, som modtræk mod Krakau, 1403 18. marts tilstaaede stapelret,
om denne end var svagere, forsaavidt den indskrænkedes til kun at
gælde visse varer. Det er af interesse at bemærke, at i Krakau gaar
forbudet mod gæsters indbyrdes handel forud for stapelretten£
303. Det vil af disse eksempler ses, at der er en ikke uvæsentlig
forskel i gæste- og stapelretspolitikens udformning, at denne udformning er
bestemt ved de formaal, der skal opnaas, og at ogsaa her modsætningen
mellem forsynings- og mellemhandelen træder meget klart frem.
Det vilde blive for vidtløftigt i det enkelte at gennemgaa, hvorledes det for-
skellige formaal øver indflydelse paa denne politiks lokale udformning; hovedsagen
er, at man kan forfølge, hvorledes det paa ethvert punkt er mellemhandelens sti-
gende betydning, der fremkalder bestræbelser for en stapelret, gældende alle varer
og forbudet mod gæsters indbyrdes handel. Man vil vistnok kunne konstatere,
hvorledes disse bestræbelser i løbet af det 15. aarh. breder sig fra øst til vest.
Tidligst naar bestræbelserne styrke i Livland, hvor Rigas udvikling er meget
typisk; i det 14. aarh. lykkes det byen at bringe den russiske sejlads ud ad Dina
til Gotland og Lubeck til ophør; i 1360erne begynder den at forbyde endogsaa
Lubeckerne opsejling ad Dina; kun i Riga selv kunde fra begyndelsen af det
15, aarh. Luibeckerne handle direkte med de livlandske og russiske gæster; 1434
1 Stolze 71—72, 253— 4 ef. v. Below Hist. Zts. 88, 66—67.
" Stein 30-42, Netop i manglen af en egentlig stapelvare ser Stein hovedaarsagen til den
frank furtske oplagsrets svaghed. Sehmoller JGVV &, 3.
i Stein SA—SXS, Daenell I, 92 -95,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
