Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Handelslivets uforanderlighed 1600— 1850. 347
stedse de tyske købmænds væsentligste formaal at hævde sig en vis
andel og plads i forsynings- og mellemhandelen, og saaledes greb de
atter og atter tilbage til gæste- og stapelretspolitiken, hvorsomhelst, saa
ofte og saa længe der var fare for, at de kunde blive skudt ud deraf.
I principet hævdedes denne politik overalt hele dette tidsrum igennem
af købmændene og byerne. Men naturligvis var den mest fremtrædende
i den første tid, saalænge det endnu gjaldt om at formaa de fremmede
købmænd til at træde i handelsforbindelse med tyske købmænd i stedet
for selv at komme eller sende deres egne faktorer. Hvor maalet i alt
væsentligt var naaet, dær kunde de handelspolitiske forholdsregler læm-
pes eller ganske skydes tilside. Derfor vedblev denne tyske handels-
politik i sin praktiske gennemførelse at være i højeste grad lokalt
bestemt og lokalt forskellig.
315. Tidligst af alle tyske byer kunde Hamburg paatænke en
læmpelse. Saa stærk var allerede i midten af det 16. aarh. vare-
tilstrømningen til denne by, saa mange kommissionsforretninger og andre
handelsforretninger bragte denne sammenstrømning ganske af sig selv
og uden tvang med sig for dens borgere, at Hamburg tidligt kunde
begynde at føle sig som ,børsplads", saa det blot søgte at samle saa
store varemængder som muligt. Da det derfor gjaldt en saa vigtig sag
som Englændernes komme, kunde Hamburg meget vel allerede i 1567,
under absolut fastholdelse af stapelretten, som Englænderne maatte
respektere, gaa ind paa at give dem ret til handel med fremmede gæster
(dog i korn undtaget). I praksis maatte dette betyde ophævelse af for-
budet mod gæsters d. v. s. fremmede købmænds indbyrdes handel. Da
Englænderne var udviste i 1578, blev det ganske vist paany sat i kraft
i recessen af 1579;!’ men netop i de nu følgende aar var det, at den
hamburgske kommissionshandel for fremmede kommittenter, og det endog
særlig for engelske kommittenter, slog igennem og fæstnedes; der var
da ingen grund til at fastholde et paabud, som kun kunde virke hæm-
mende paa varetilførslerne, medens det ikke nævneværdigt gavnede, i
altfald ikke behøvedes for at sikre de hamburgske købmænd kommis-
sioner.
Helt vilde raadet dog ikke ophæve det; i et raadsmandat af 1604 deltes da alle
varer i to hovedgrupper: ,freie giter", hvormed det var tilladt gæster at handle
indbyrdes, og ,birgerliche giter", hvor dette ikke var tilladt; for de fleste af disse
»burgerliche guters"s vedkommende var det dem dog tilladt at benytte en borger
som kommissionær, alene om korn, frugt, smør, ost og — sild og franske og hede
vine hedder det: damit gaste mit gaste, auch mit gastepfennigen nicht handeln,
auch kein factor an fremde verkauffen mag"”, Det synes da, som om man har
villet holde handelen med disse varer som egenhandel for de hamburgske købmænd;
en tanke, der i alt fald for de to sidstnævnte varers vedkommende maa have været
ganske uigennemførlig”, I det hele taget var et saadant forsøg paa en detailleret
regulering for en plads som Hamburg sikkert ganske upraktisk og virkningsløst;
hellere maatte man lade den almindelige regel blive principielt bestaaende og saa
i praksis haandhæve den med større eller mindre lemfældighed, eftersom tiderne
syntes at kræve.
1 Ehrenberg Hamburg 95—96 og Hamburger Handel 316.
2? Ehrenberg Zts. f. hamb. Gesch. 8, 148 anm. 2.
3 Baasch Hans. Gbl. XII, 1906, 66.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
