Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 II kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.
nøjagtig beregning paaviste, at resultatet kun kunde blive tab. Imid-
lertid bidrog alle forhold til at lade den særlige tyske korneksport i det
18. aarh. svinde ind til næsten intet, bortset fra de ganske enestaaende
aar 1709—10. England var allerede fra midten af det 17. aarh. regel-
mæssigt korneksporterende, siden eksportpræmiernes indførelse 1689
steg dets eksport overordentligt”; medens befolkningstilvæksten i Tysk-
land selv fremkaldte et stærkere konsum. De opvoksende industribyer
og særlig de hurtigt opblomstrende handelsbyer som Berlin og Hamburg
kunde nu aftage de tyske landdistrikters overskudsproduktion?,
340. Endnu interessantere er det at iagttage preussiske regerings-
bestræbelser i forhold til den schlesiske linnedhandel, hvis historie fore-
ligger nogenlunde belyst. Her ramte de et omraade, hvor mulighederne
for en kraftigere egenhandel i virkeligheden ikke var ringe, hvor ud-
viklingen allerede havde ført købmændene hen derimod i deres praktiske
handelsvirksomhed, hvor regeringens opfordringer derfor ikke mødtes
med hovedrysten som af de nordtyske kornkøbmænd, men fandt paaagt-
ning og efterfulgtes — og dog viste de atter og atter gentagne og nu
af een grund, nu af en anden mislykkede forsøg, at kommissionshandelen
ogsaa indenfor dette omraade maatte forblive den herskende form for
tysk handel, at egenhandelen ikke lod sig tvinge eet skridt ud over de
grænser, der var den afsat ved selve de naturlige forhold. Og det
endskønt det lader sig forfølge, hvorledes linnedindustrien i løbet af de
to aarhundreder skridt for skridt styrker tysk egenhandel, hvor ugun-
stige end de forhold var, hvorunder den arbejdede. Som i en sum
samler betragtningen af den schlesiske linnedhandels historie de bemærk-
ninger, der her er fremsat om tysk handels vilkaar.
341. Da næsten alle andre tyske varer mistede deres evne
til at hævde sig som eksportvarer af betydning, bevarede dog det
tyske linned sin, og herpaa beroede dets evne til at styrke tysk egen-
handel. Sjeldent ser man saa tydeligt som her, hvorledes en vare trods
alle vanskeligheder maa bane sig vej til de egne, hvor den er efter-
spurgt, saasnart den blot i en vis forstand, selv med alle forbehold og
indskrænkninger, formaar at hævde sin overlegenhed. Thi det tyske
linneds overlegenhed som vare betragtet var meget indskrænket. Det
var nu som før saa langt fra det bedste eller fineste linned; den franske
og hollandske linnedindustri var den tyske langt overlegen i teknik og
fremstillingsevne. Men de grovere og billigere stoffer, den frem-
stillede, havde deres marked, og dette markeds behov var stedse
stigende. Det var nu som før tildels Middelhavslandene, Spanien, Ita-
lien, ogsaa de østlige Middelhavslande, men fremfor alt dog de euro-
pæiske kolonier i Amerika, først de spanske, snart ogsaa de engelske;
1 Naudeée II. 24 67. Derimod forsøgte Colbergerne det, hvorfor Naudé raser dem for fore-
tagelsessand og kwbmandsmod, men sfreilich erklårten sie spåter, sie håtten dabei gar wenigen Profit
gehabt und seien nicht gesonnen noch einmal Fshrten dahin zu unternehmen.” 269,
2 Naude I, 97122; H, 103.
3 Berlin havde efter de franske Huguenotters indvandring naaset 3,000) indh. TQXS, og drog fra nu
af overskudsproduktionen fra Mark Brandenburg til sig; af det til Hamburxzx, særlig, fra Magdeburg og
Eldlinien, indførte korn forblev i aarene 1735) 39 SU ”/o i byen til konsum. Naude ll, 139- &0, 255—56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
