Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det schlesiske linned. 371
jo flere slaver der dær blev at beklæde, des mere voksede efterspørgslen
efter det tyske linned ’.
Paa dette omraade mærkedes ikke konkurrencen fra Holland, der overhovedet
kun fremstillede enkelte overordentlig fine og dyre linnedstoffer, som det tyske
linned slet ikke optog kampen med, og som vel væsentlig fandt afsætning i
Europa selv”, Frankrig derimod var i disse aarhundreder som tidligere hjem-
landet for verdens største og højst udviklede linnedtilvirkning; endnu var Nord-
frankrig hovedsædet derfor, mest anset var linnedet fra Bretagne, Normandiet og
fransk Flandern, Rouen og Cambrai var de betydeligste linnedhandelsbyer. Denne
franske linnedtilvirkning var ikke saa stærkt specialiseret som den hollandske; den
fremstillede paa een gang de fineste sorter og tillige almindeligere, billigere og dog
gode, derfor var det vel ogsaa i hele denne tid Frankrig, der dækkede den største
del af de spanske og amerikanske markeders behov. Heller ikke overfor denne
franske linnedindustri kunde den schlesiske optræde som virkelig konkurrent,
tværtimod, den tjente den mere som supplement; de franske købmænd kompleterede
deres eksportlagre med schlesisk linned. Dette var i alt fald tilfældet, efterat de
schlesiske producenter, som det siges paa opfordring af Hamburgerkøbmænd, fra
beg. af det 18. aarh. var begyndt at efterligne de mest kendte og ansete franske
sorter og nu bragte deres varer i handelen under navn af: Platilles, Bretagnes,
Rouennes, Estupillas?, Kun synes importen af tysk linned som af de fleste andre
industrifrembringelser til Frankrig selv siden Colberts Tid at være meget besvær-
liggjort”.
I slutn. af det 17. aarh. fik den tyske linnedtilvirkning imidlertid en ny og
farligere konkurrent i den opblomstrende irske. Ikke mindst ved Straffords arbejde
havde denne, der hidtil vistnok kun havde forsynet Irland selv, taget et stærkt op-
sving; franske og belgiske spindere og vævere var indkaldt, og man søgte at faa den
irske hørdyrkning og -behandling bragt op paa højde med andre landes. Det var
bestræbelser, der fra først af ikke blev betragtet med synderlig velvilje i England;
men snart slog stemningen her om, man indsaa, at det var bedre, at Irland fik en
linnedindustri, end at det forsatte sit samtidige arbejde paa at skabe en uldindustri,
der konkurrerede føleligt med den engelske”, I 1698 foreslog da det engelske
parlament et kompromis: Irland skulde standse sin uldindustri mod at faa beskyt-
telse til sin linnedindustri, et tilbud, som det irske parlament modtog. Fra beg.
af det 18. aarh. søgte da ogsaa England som Frankrig ved stedse forhøjede told-
satser at standse importen af schlesiske linneder og flor, hvilket dog paa grund af
disses billighed, og fordi den irske produktion ikke helt kunde dække behovet,
kun langsomt lykkedes. Og iøvrigt behøvede selve den irske industri stedse en
ikke ringe tilførsel af raastof i form af schlesisk hørgarn; et forhold, der til skade
for schlesisk industri, men til gavn for dets handel, fremkaldte en ikke ringe garn-
eksport, indtil denne standsedes ved et forbud i 17597.
342. Det vil af denne oversigt ses, hvor løst det grundlag var,
hvorpaa den tyske linnedeksport hvilede. At det tyske linned lod sig
eksportere, beroede ikke paa dets indre egenskaber, det var stedse, selv
efter bestræbelserne for at efterligne det franske, af ringere kva-
litet, det var vel næppe engang bedste kvalitet selv i forhold til den
ringe pris, det opnaaede; der var ikke tale om, at Tyskland kunde
opnaa en herskende stilling, end sige en monopolstilling, i denne vare;
1 Zimmermann 69. Hasse 360.
” Zimmermann 67. Saa overlegen var den hollandske teknik, at Hollænderne kunde opkøbe
tysk linned for efter at have appreteret det atter at sende det tilbage til salg i Tyskland. Hasse 333—34.
3 Fechner JNS 65, 213. Estupillas var efterligninger af Schweizermusselin, kun var de vævede
med hørkæde og bomuldsislæt. Frahne 102—3.
s Zimmermann 70.
3 Om karakteren af og motiverne til lovgivningen om den irske linned- og klædeindustri cf. Cun-
ningham The repression of the woollen manufacture in Ireland. Eng!. Hist. Rev. 1, 277—94, særlig 291.
6 Ellison Il. Cunningham Il, 296—304.
7? Zimmermann 108—9.
248
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
