Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 lil. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.
overalt, hvor kvalitet kom i spørgsmaal, maatte det let besejres. Men
det kunde forsaavidt ogsaa med ro se paa, at det ene europæiske
marked efter det andet lukkedes for det paa grund af dets under-
legenhed og ved toldforholdsregler, thi dets ekspurtmulighed skabtes
alene ved det rent ydre forhold, at der var et behov for billige lin-
nede beklædningsstoffer, som Europa kun ved dets hjælp kunde
dække. Hollandske, engelske, franske købmænd maatte derfor gribe til
opkøb af tysk linned. Derfor vedblev i England trods den stigende
toldbeskyttelse bestemmelsen om drawback at staa ved magt, d. v. s. at
af importeret tysk linned tilbagebetaltes ved reeksport ”/s af tolden,
en bestemmelse, som det trods heftige angreb derpaa fra linnedindu-
striens side i 1738, 1743 og endnu 1771 lykkedes de i denne mellem-
handel interesserede store engelske handelshuse at bevare’. England
var saa meget mere interesseret i denne linnedhandel til det spanske
Amerika, som det jo siden Utrechterfreden var det eneste land, der
havde en vis begrænset ret til direkte handel med de spanske kolonier;
baade for dets retmæssige handel og for den omfangsrige smughandel,
der sprang op ved siden af, var linnedet den væsentligste vare”. Allige-
vel gik dog hovedmængden af linnedtilførslen over de spanske havne,
og særlig var Cadiz stedse hovedpladsen for denne mellemhandel. Om
Spanien som linnedhandelens hovedmarked stod i det 17. og 18. aarh.
striden mellem den franske, irske og schlesiske linnedindustri; den gjaldt
nedsættelse af de høje spanske toldsatser, særlige begunstigelser ved
handelstraktater. I denne konkurrence var i det 18. aarh. Frankrig
særlig gunstigt stillet; til dets bedre varer havde det nu det nære po-
litiske forhold mellem det og Spanien, der skaffede det franske linned
en stadig toldbegunstigelse fremfor det schlesiske.
343. Det er et stærkt vidnesbyrd om, hvor betydningsløst den ind-
byrdes konkurrence mellem de europæiske linnedindustrier var overfor
den kendsgerning, at deres samlede overskudsproduktion kun med nød
og næppe kunde dække den amerikanske efterspørgsel, at det schlesiske
linned trods alle disse vanskeligheder ikke lod sig slaa af marken; skønt
man hvert øjeblik ved en eller anden forholdsregel 1 England eller
Frankrig spaaede den schlesiske linnedindustris ødelæggelse, viser den
for den sidste halvdel af det 18. aarh. bevarede eksportstatistik i det
hele en langsom fremgang. I tiaaret 1748/49—1757/58 eksporteres i
aarligt gennemsnit schlesisk linned til en værdi af 3,935,872 thir., i
tiaaret 1768/69—1777/78 er værdien af den aarlige eksport steget
til 4,165,982 thlr. for i aarene 1783/84—1787/88 at kulminere med
5,662,050 thir.,
Det er meget heldigt, at denne statistik tillige giver specielle tal
for de forskellige eksportretninger, og det er meget rigtigt, at den herved
1 Zimmermann 68—69, 103–6, 164—65. Det synes herefter at være en misforstaaelse, naar
Hasse 150 antager, at drawback-bestemmelsen ophævedes 1738.
? Zimmermann 69
3 Zimmermann 460—467. Det er forbavsende, at Zimmermann har kunnet aftrykke ,diese amt-
lich zusammengestellte Tabellef" uden at bemærke, at saa at sige ikke een af dens aarssammenlægninger
er rigtig. De her meddelte tal er de rettede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
