- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
424

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

424 IN. kap. I. Den tyske kommissionshandels form.

talt salg, der ikke er optagne i de tilsvarende salgslister. Principet for disses
affattelse er skiftende; 1563—1564 indføres salgene i kronologisk orden som
hos Schrøder; for 1565—66 tilstræbes en ordning i konti, saaledes at de engelske
debitorer hver faar sin; for de samme aar findes ogsaa herudenfor indførsler om
salg, hvor ikke engang den kronologiske ordning er overholdt. Ogsaa senere ved-
bliver den samme uorden og uoverskuelighed, hvor man blot stadig kan spore en
stræben efter ordning i konti, som dels ikke overholdes, dels ikke kender til or-
dentlige overførelser. Ved sin ufuldstændighed vilde dette materiale miste en væ-
sentlig del af sin værdi, hvis det her særlig gjaldt om at bestemme omfanget af
Hoeps faktorforretning, og selvom her dennes form er det vigtigste, øver den dog
ogsaa sin indflydelse; det er vanskeligt at se udviklingen af Hoeps egenhandel, den
træder kun lidet frem i salgslisterne, og man lades i tvivl om, hvorvidt dette skyldes,
at han i de første aar især har sat sin egen kapital i societetshandelen, eller om
det kun beror paa denne ufuldstændighed. Dette hindrer dog ikke, at man i alt
væsentligt kan danne sig et billede af hans faktorvirksomhed, særlig med hensyn
til hans forbindelser i Hamburg?

Salgslisterne begynder med indførelsen af et enkelt salg 1563 19. aug.; for
dette aar findes dernæst indførsler om salg i novbr. og decbr. Et enkelt af disse
er for Hoeps egen regning; andre for societeterne Matthias Hoep & Wilken v.
Dutten og Hinrik Rode & Wilken v. Dutten, de fleste for Albert Stockemann.
Hermed er allerede angivet den fasteste kreds af Hoeps kommittenter fra de første
aar; salgslisten for 1564, der synes ret fuldstændig, giver næsten ganske samme
billede. Albert Stockemann er ogsaa her den, der giver Hoep langt de fleste kom-
missioner at udføre, for størstedelen for egen regning, hvad der undertiden sær-
ligt fremhæves ved den kendte tilføjelse til navnet ,,vor sin proper", men ogsaa
for et societets, hvis varer betegnes med et andet mærke end Albert Stockemanns
eget; skønt der ingen sikker angivelse er derom, er det ikke for dristigt at antage,
at dette societet bestod af Albert Stockemann og Matthias Hoep, eller at denne i
alt fald var medlem deraf. Dernæst er Hinrik Rode og Wilken v. Dutten Hoeps
kommittenter, begge disse forekommer atter saavel ,vor sin proper" som i socie-
tetsforbindelser. Af disse ses tydeligt Wilken v. Dutten & Matthias Hoep; lidt
mindre klart er forholdet for Hinrik Rodes vedkommende, i 1564 og 1565 anføres
gentagne gange ,Hinrik Rode vnde de masschop" og det mærke, der derved an-
gives, er da det samme, som Hinrik Rode selv benytter; men samme mærke findes
ogsaa for varer, der angives ,,bolangende Wilken v. Dutten" og for varer, hvis ejer
angives at være ,Wilken v. Dutten vnd mi", saa at formodningen taler for. at
Matthias Hoep ogsaa har været medlem af dette societet, der altsaa foruden ham
har bestaaet af Wilken v. Dutten og Hinrik Rode. I de sidste maaneder af aaret
dukker et par nye navne op: Albert Kellinghusen og Daniel Doppe.

397. 1 1565 udvides kredsen betydeligt, medens de gamle forbindelser ved-
bliver. Af de nye kommittenter, der kommer til, er Jochim Stampell den mest
fremtrædende; varer fra ham anføres under to mærker, af hvilke det ene er hans
eget, det andet anføres for varer, der hyppigst blot indføres under Jochim Stam-
pels navn, men dog ogsaa som ,,bolangende vnsz beyde marschoppey", det er
altsaa mærke for et mellem Matthias Hoep og Jochim Stampell bestaaende societet.
der synes oprettet samtidig med, at Hoep begynder at udføre kommissionsforret-
ninger for Stampell. Af andre nye kommittenter forekommer Jjochim Heitmann
Claus Drall eller Drelle, Berent Boldewin, Harmen Szanbek og Jochim v. Kampe.
Men navnlig knyttes nye forbindelser gennem substitutionen. 2. septbr. overdrog
Reinick Wolanth, formodentlig en anden hamburgsk faktor, der nu forlod London,
det til Hoep at modtage betaling for varer, han havde solgt for Peter Millers reg-
ning”; den saaledes indledede forbindelse førte til, at Hoep ogsaa i det følgende
aar fik ikke faa kommissioner at udføre for Peter og Jochim Miller. Tydeligere

! Her begynder indførslerne med: Item folgende wes ich Matteys Hoep hebbe hyr in Lunden vor
kofft van wegen myner frunden vnde my, angeffangen in dem namen godes im jare 1565. Den første og
største konto har Tomas Teler, og her bemærkes: anno 1566 den 12. desember rekede ick Matteys Hoep
mytt Tomas Teler vnde alles mytt em geslatten so befindett sick, dat my von mr. Teler wyll resten 45 &

2 Cf. Ehrenberg Hamburg 249. ”

3 Anno 65 denn 2. september sulde ick van wegen dem ersamen Petter Muller hir entffanghen so
Reinick Wolanth hir in Lunden vorkofft hefft int ersten van Mathew Siamens ...... £ 27. 14 s. 4 d.:
betales 16. septbr., 15. decbr. og 1566 12. jan. Hk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free