Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hoep som faktor i London. 425
fremtræder substitutionen i et andet tilfælde. Otto Frålich opholdt sig i dette aar
som faktor i London; ind imellem indførslerne om salg findes noteret penge-
summer, som Hoep i foraarsmaanederne havde laant ham. I decbr. finder man
første gang Author Petersen og Jeronimus Snitker nævnt som Hoeps kommittenter;
om Author Petersens varer bemærker Hoep i sin liste, at dem har han solgt for
Otto Frålich; 1566 14. jan. meddeler han Jeronimus Snitker, at han for ham har
solgt 2 pakker hinterlandsk linned, som han har modtaget af Otto Frålich, der har
betalt omkostninger for dem og vil give ham afregning. Otto Frålich har da været
faktor for disse to købmænd, ved sin bortrejse substituerer han Hoep, og selvom
denne substitution ikke synes at have ført til en langvarigere forbindelse, faar
Hoep dog nogle kommissioner for dem og deres societeter — saaledes Author
Petersen & Jochim Heitmann — at udføre i mellemtiden, til de har truffet andet
arrangement.
I 1566 er kredsen af kommittenter ved saadanne forskydninger en del for-
andret. Endnu i januar havde Hoep solgt varer for Albert Stockemanns regning;
denne var dog formodentlig død allerede inden udgangen af aaret 1565, eftersom
Hoeps korrespondance, der begynder 1. jan., og netop for den første tid synes ret
fuldstændig, ikke indeholder et eneste brev til ham", Det første brev er derimod
til Hans Martins, der her nævnes første gang; med ham var Hoep rimeligvis netop
gennem Albert Stockemann kommet i forbindelse. Det er maaske muligt, at Hans
Martins har overtaget Albert Stockemanns forretning; i alt fald havde de sammen
et societet, og senere hen paa aaret sender Hoep opgørelser til Hans Martins og
Albert Stockemanns enke over, hvad hver havde at betale som følge af disse
mellemværender?. Med Hans Martins fortsatte Hoep sin forbindelse lige til 1570;
dog synes de deraf flydende forretninger aldrig at have faaet noget større om-
fang; Hans Martins erstattede for Hoep ikke Albert Stockemann.
Derimod dukker nu i brevene en ny mand op: Matthias Heren. Det første
brev til ham er dateret 5. apr.; Hoep meddeler deri, at han 23. marts over Amster-
dam har afsendt en pakke tøjer, som han haaber, at Matthias Heren har modtaget
allerede før han modtager dette brev, og han fortsætter: item gunstige her
w[erth] sois myne denstlicke bogher itt wiltt myne lacken mit den ersthen tho
gelde macken, jw wedder vmme tho denende na mynem vormogen sy ick altens
willich. Som ,sin vært" betegner Hoep i sine breve alene Matthias Heren. Han
nævnes ikke i salgslisterne for de foregaaende aar, medens forretningsforbindelsen
mellem ham og Hoep fra nu af er meget livlig. Maaske staar da ogsaa hans sær-
stilling i en vis forbindelse med Albert Stockemanns død. Da denne i den første
tid har været Hoeps største kommittent, kan det formodes, at han er den købmand,
hos hvem Hoep har haft sin tjenestetid, i hvis hus han efter at være bleven ligger
vilde have taget ophold under en rejse til Hamburg, og til hvem han altid kunde
henvende sig med sine kommissioner. Efter Stockemanns død har Hoep følt nød-
vendigheden af en ny forbindelse af samme art, og har da opnaaet en saadan med
Matthias Heren. Man maa dog næppe tænke sig dette forhold i den Ditlev En-
beckske stil, snarere har det vel været som forholdet mellem Arnold Bardewick og
Johan Wittenborg, og forbindelsen har næppe haft værtskommissionens form.
Af de ældre forbindelser fortsættes den med Wilken v. Dutten, den bliver
overhovedet bestaaende, saalænge Hoep er faktor; ogsaa deres selskab synes endnu
i 1566 at bestaa. Hinrik Rodes selskab nævnes derimod ikke mere; med ham
selv stod Hoep dog i forbindelse i alt fald til juni 1566, i et brev, han da sender
ham, omtaler han afsendelse af tøjer til ham, men da Hoep samtidig lover at være
hans ,tjener" behjælpelig paa alle maader, kan man antage, at denne ,tjener", der
vel nu skulde begynde som faktor i London, for fremtiden har overtaget Rodes
kommissioner; denne nævnes i alt fald ikke senere som Hoeps kommittent. Inden
udgangen af 1565 havde Hoep imidlertid ogsaa faaet en ny og for ham meget
værdifuld forbindelse med sin onkel Hans v. Buchten”, denne kom fra nu af med
!f Hoeps korrespondance findes i C.
2 Brev til Hans Martins af 1566 12. septbr.
3 Breve af 1566 1. jan.: item bolangende juuer rekening schal ick juw klarlick erstes dages tho sen-
denn bi erste selschop de van hir will reiszen; 6. apr.: al fisk solgt, vnnd warden de negesten wecken ytt
vngellt inals dar vp rekenn vnd enem idern itt szyne thodelenn, wor van ick jw denn na juwen boger de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
