Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Værtskommissionen i det 18. aarh. 461
han antages at have staaet del credere og atter som følge heraf ejen-
domsretten at være overført til ham. Modparten fremlagde herimod en
skrivelse fra N. N., hvoraf det fremgik, at han havde modtaget provision
af salget. Juristfakultetet udtalte, at i alt fald de usolgte varer utvivl-
somt kunde separeres; med hensyn til de udestaaende fordringer var
det afgørende, om N. N. havde staaet del credere eller ej, men det
første kunde lige saa lidt sluttes deraf, at der var ham fastsat en vis
limitopris, som det sidste deraf at han modtog provision, thi provision
som vederlag for en salgskommission kunde godt forenes med en del
credere-hæftelse".
Det er ganske klart, at boets sagfører nøje kender og i virkelig-
heden har værtskommissionen for øje, naar han anfører limitoprisen
som et bevis for del credere-hæftelsen, og der er al grund til at an-
tage, at den foreliggende handelsforbindelse ogsaa har haft værtskom-
missionens form. Modparten anfører herimod provisionen; men dennes
ydelse er ikke noget bevis, 1/o eller 20 kunde meget vel op-
føres som provision i afregningen, naar kommittenten indrømmede en
saadan, uden at værtskommissionens form derved brødes; det afgørende
var, om kommissionæren fastholdt ekstraavancen over limito og del
credere-hæftelsen. Dette har den frankfurtske kommissionær gjort, thi
sikkert er det, at man stadig her kan skimte værtskommissionen. Paa-
virket af opfattelsen i dette den sydvesttyske handels centrum er for-
mentlig den badiske handelslov af 1809, der vel væsentligst er en over-
sættelse af code de commerce, men som dog har særegne tilføjelser og
blandt disse saavel kommissionærens selvindtrædelsesret som hans pligt
til at staa del credere”, her som overalt i denne forbindelse uden særlig
godtgørelse derfor. Men navnlig kommer forholdet klart frem hos
Bender (1824), der i særlig grad er den frankfurtske traditions frem-
stiller, thi han anerkender — ganske vist ikke uden at lade de be-
tænkeligheder komme til orde, som hans kendskab til de herskende
opfattelser hos juristerne vækker hos ham — som almindelig anvendt
praksis saavel kommissionærens ret til ekstraavancen over limito som
hans selvindtrædelsesret til limitoprisen og hans ulønnede del credere-
hæftelse, medmindre han efter en særlig frankfurtsk bestemmelse, hvor-
til jeg senere vender tilbage, har opgivet kommittenten medkontrahen-
tens navn”,
438. Meget interessant er det nu at iagttage retsvidenskabens
holdning overfor værtskommissionen, og jeg maa derfor her indskyde et
par ord derom. Juristfakultetets ovenfor omtalte kendelse er karakteri-
I! Mettingh 15. -16.
2 Bad. HR & 92 aa: Der Kaufhbesorger ist nicht schuldig den Widerruf einer Bestellung anzu-
nehmen, wenn er die Waare schon von andern eingekauft, oder von seinem eigenen Vorrath wirklich
abgegeben, verpackt, und zu Buch getragen hat ... $ 92 ad: Ein Kaufbesorger, der einen Waarenverkauf
tibernimmt, steht fir die Zahlbarkeit des Kåufers gut, wenn das Gegentheil nicht bedungen ist.
3 Bender I, 216: Kauft der Commissionar noch unter dem Limito, so sollte er, strenge geurtheilt,
den Gewinn dem Committenten berechnen; nach Herkommen aber behålt er selbst den Betrag als reinen
Gewinn; 217, 227: Dem Commissionar steht es frei, die Sendung fir eigene Rechnung zu kaufen; denn
dem Committenten kommt es in der Regel nur darauf an, dass sie iberhaupt gut verkauft werde, gleichviel
an wen; der Commissionar darf dann aber nicht unter dem Limito zahlen. 228: hat er des Kåufers Na-
men dem Committenten nicht bestimmt mitgetheilt, so haftet er in jedem Nothfall unbedingt fir den
ganzen Betrag der Verkaufsumme. Betænkelighederne særlig 216, anm. d.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
