Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Contractus aestimatorius. 463
grad forbavser Hamburgertraditionens fremstiller Poehls!. Og sikkert
kan man ogsaa deri se værtskommissionens vedblivende indflydelse, at
det trods juristernes stadige sondren og skelnen, trods gentagne domme
i midten af det 19. aarh. ikke var muligt at faa de tyske købmands-
kredse bort fra den forestilling, at ved del credere-hæftelsen gik kom-
missionshandelen over til at blive en form for egenhandel
439. Saaledes kan det iagttages, at hvor værtskommissionens form
bevaredes, fremkaldte indføjelsen af kommissionærens forskud en tilbøj-
lighed hos denne til endog trods provisionen at opfatte sig selv som
egenhandler, det vil sige til ganske at fralægge sig alle særlige pligter,
der udsprang af kommissionsforholdet. Men selv hvor kommissions-
handelens nye form fremtraadte mere rent, selv hvor praksis anerkendte
kommittentens ret til den virkelig opnaaede pris og holdt del credere-
hæftelsen ude fra selve kommissionsforretningen, maatte dog kommis-
sionærens forskud i forbindelse med hans egenhandel gøre hans stilling
overfor kommittenten friere.
Naturligvis kunde han ikke overse eller være uvidende om sine
almindelige pligter overfor kommittenten, de stod endnu at læse i
den hamburgske stadsret; og navnlig kunde han ikke se bort fra
instruktionen. Men herved maa det nu i det hele taget erindres, at i
det 18. aarh., der saa at sige ikke kendte andet end den reelle vare-
handel, og som endnu ikke havde dampen og telegrafen til sin raadig-
hed, var der sat spekulationsforretningerne, i alt fald hvor deres ud-
førelsessted var en fremmed plads, visse meget snævre grænser. Det
vilde næppe nogensinde ligge i kommittentens tanke ved et salg at søge
at fremkalde et prisfald eller at fiksere en vis lavere pris?, højst
kunde han søge ved et forudgaaende opkøb af den paa den fremmede
plads forhaandenværende vare at fremkalde gunstigere salgsbetingelser
for en paatænkt konsignation af et parti af denne vare". Kommissionæren
vilde derfor næppe nogensinde komme i det tilfælde at maatte spørge
sig selv, om han nu virkelig ved at opnaa den højeste mulige pris, de
bedst mulige betingelser ramte sin kommittents hensigt. Selve det, at
kommittenten ikke som nu dag for dag, time for time, kunde holde sig
underrettet om det fremmede markeds tilstand og alle ydre forhold,
maatte opfordre ham til ikke at give for mange forskrifter, til at ind-
skrænke sin instruktion til det mindst mulige og til, hvor han iøvrigt
havde tillid til kommissionæren, at lade den saa vidt muligt have blot
en demonstrativ karakter”, Naturligvis var der visse udslag af kommis-
sionærens handlefrihed, der nu var blevet utænkelige; han vilde ikke
anlægge provenuet af en salgskommission efter eget forgodtbefindende,
han vilde ikke købe varer i større kvantitet eller for et større beløb,
end det var ham foreskrevet, eller af en væsentlig anden art eller kva-
1 Klefeker 3, 271—72, $ 262; Pochils 1, 276.
2 Breit 18, anm. 47.
3 Grinhut 138, anm. 2.
£ Ehrenberg Parish 41.
5 Ehrenberg I. c. De Walkiers ordre til Parish: Paris S. Januar 1791: Nach Empfang dieses
Schreibens kaufen Sie fir meine Rechnung bestmåglich Zucker und Kaffee im Betrage von 500,000 Gulden,
schaffen Sie sich Deckung durch Tratten auf Hope & Co.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
